LilleQ – Pas på du ikke bliver et offer…

Det er i grunden underligt. På overfladen virker det hele til at være lige til, åbent og imødekommende og alt værende tilladt…om ikke for andet så at prøve det af og finde sig selv i det.

Samtidig er det som om alt er gennemsyret af angst og frygt for det ukendte, det uforståelige og fremmede… om det er at finde inde i sig selv eller det omkringværende der skræmmer, kommer på sin vis ud på et.

Det er som om, at flere vil have det hele og springer ud i det uden hensyntagen eller syn på konsekvenser, de valg man tager, har. Valg der afgjort indeholder forskellige konsekvenser og et ansvar over dem, valg der tages uden hensyn til ansvaret og en næsten total fralæggelse af og krav om ansvarsfrihed, samt højere krav om at andre/Nogen tager ansvaret.

Det nemmeste svar man kan bruge, når man ikke vil tage ansvar er: Det var ikke min skyld, det var xxx der overtalte, forførte, lokkede, tvang mig, fratog mig min dømmekraft.

Har man været utro, er det så let som at klø sig i røven at påkalde andre/andet skyld end at tage ansvar for egne valg og handlinger. Man kan jo altid påstå det var “Pornoen der fik mig til det”, det var “Pornoen der tvang mig og tog min dømmekraft fra mig”, “Det var porno der tvang mig til at være utro”. “Det var pornoen” der fik “mig” til at lyve og bedrage både min elskede partner og min “parnter in crime”. Det var i hvert fald ikke “min” skyld, “jeg” er uskyldig.

Og så kan alle sidde og gnide sig i hænderne og skumle over for forfærdelig farligt pornoen er, når den sådan kan fratage udskyldige mennesker deres dømmekraft og tvinge dem til handlinger de slet ikke ønsker at foretage, med mennesker de slet ikke vil have noget med at gøre og såre andre de slet ikke ønsker at såre.

Og så kan man advare andre om det store stygge farlige, om hvor forfærdeligt dæmoniserende og destruktivt det er. Det bliver helt som at læse Hans og Grete, den onde afskyelige og modbydelige heks, er blevet pornoen… og med den største og letteste fornøjelse bliver der så lige dumpet flere afskyeligheder i gryden.

Nu er det ikke kun pornoen der er forfærdeligt og samfundsødelæggende.. næh nej, ser man porno sælger man sig selv til pornoen, man bliver til et offer for pornoens magt, en luder af den værste porno-utro-slags. Nemlig… hvis man vel og mærke er kvinde. Mændene der ser porno bliver i pornoens magt voldtægstforbrydere der uden at blinke med øjnene voldtager på allergrusomste vis alt og alle de kommer i nærheden af på den mest porno-pædofil-agtige slags. Pyhh ad-bad da.

Og som i Hans og Grete var det tydeligt for enhver at aflæse, hvordan både de uskyldsrene uskyldige ser ud som den afskyelige onde heks så ud. Problemet er mest i dag, at godt nok påstår de frådende og skræmte hvordan pornoen styrer det hele, men de kan dog endnu ikke konkret udpege pornoens ofre… Ud over altså at kende nogen, der kender nogen der helt uskyldigt blev et offer for pornoen…

Og kniber det med at udpege flere konkrete tilfælde af “porno”-ofre eller med de saglige argumenter, kan man jo altid beskylde tvivlerne for at være i pornoens klør og være dens luder og ellers forsøge overhøre/overdøve deres voksne seriøse saglighed….Hvis det ikke virker, kan man jo altid “smide sig på gulvet og skrige”  som et 2-årigt overkørt, overtræt og hysterisk barn der laver møllen på supermarkedets gulv torsdag eftermiddag fuldstændigt i sine følelsers vold – og bagefter kræve nogen tog ansvar for ens passionerede følelser og tager en alvorlig.

Det at tage ansvar for sine handlinger, behøver man så slet ikke. Det er så meget lettere at give noget udefrakommende skylden for ens manglende dømmekraft, konsekvensforståelse og ansvarstagen. Så kan man jo også altid fortsætte sine handlinger i det skjulte, bedre camoufleret end før og samtidig med sine blåeste øjne proklamere afsky for pornoen og med ophidselsens sved på læben kræve forbud og stille sig forrest i køen af advarende ofre, mens man offentligt skammer sig (og mest skammer de andre ud).

At tage ansvar er også så bøvlet, så skal man jo både reflektere, erkende sine fejl og stå ved dem og forsøge at ændre sit syn på sig selv, som ufejlbarlig og urørlig af de dybtliggende dyriske behov der er iboende en. At indse at kontrol ikke nødvendigvis er lig med, eller fungerer optimalt med, undertrykkelse af de dybest liggende lyster og behov. At det at vedkende sig sine lyster i langt højere grad kan fremme ikke bare større selvforståelse men også mere åbenhed, tollerence, større forståelse og respekt for det der er fremmed for en selv.

Men sådan er der så meget….

I ovenstående er porno brugt som element… der kunne være så mange andre “fremmede” elementer, der vækker angst, frygt og afsky og kunne bruges på samme vis.

(tilføjelse)

Der er de mere personlige erfaringer med ansvarsfralæggelse (mikroniveau), som kommentarrækken tydeligt viser…. Der er bestemt også et samfundsmæssigt “behov” for ansvarfralæggelse (makroniveau).
Ser man på hvordan de ideologiske som de forkyndende godheds-og-redningsorganisationer er organiseret og hvad de “forkynder” er det i bund og grund en omgang fratagelse af ansvar de i deres iver for at “værne mod det onde/dæmoniserede” (alt som ikke er asketisk, aseksuel, laveste fællesnævner og ikke entydigt kan puttes i kategori samfundspligt). De bestræber sig på at sætte samfundet som sådan og mere konkret det enkle menneske under formynderi. Voksne mennesker opfattes ikke som værende i stand til at varetage ansvaret over dem selv, de opfattes som mangle “sund/rigtig” dømmekraft, som værende ude af kontrol og hvis ikke i pagt med, så i hvert fald offer af “det onde/dæmoniserede”.

Det mest skræmmende er at rigtig mange mennesker er ved at falde på halen og over hinanden for at falbyde sig for og under et formynderi og kræve endnu mere formynderi over mennesket mest i sær kræves der formynderi over alle de andre, alle de “u-rigtige” og alle de “u-kontrollerede” de, der springer rammerne for laveste fælles nævner og vækker sådan uro med deres selvforvaltning og krav om..

LilleQ

NB. gør dig selv den tjeneste at læse Little Miss‘ indlæg også

Om LilleQ

Sanset, fornemmet, følt, tænkt, erkendt og oplevet... livet og erotikken
Dette indlæg blev udgivet i Opdagelser og erkendelser og tagget , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

13 svar til LilleQ – Pas på du ikke bliver et offer…

  1. Jette siger:

    Med nogle lidt andre fortegn er jeg ganske enig.

    Selv gav jeg manden gennem en laengere aarraekke mulighed for, at proeve de ting af, jeg ikke lige kunne foelge, med en anden – jeg gjorde det i kaerlighed og tillid saamaend og fik hele tiden at vide at alt var okay og jeg intet havde at vaere nervoes for. (man skal sgu lytte til sin mavefornemmelse skal man:)

    Da det sluttede kaldte jeg ham utro. Han svarede tilbage at det mente han ikke – jeg havde jo givet ham lov. Maatte minde ham om, at det ikke betoed carte blanche til alt eller til at jokke paa mig. Det var utroskab, uanset hvike ord han ellers proever at haegte paa i flugt fra ansvaret…

    • LilleQ siger:

      Hej Jette.

      Du gav frihed i kærlighed og med en forventning om at han tog det ansvar og gengældte kærligheden ved at vise dig tillid og forståelse, for den frihed han fik… At han så valgte at træde uden for de rammer friheden galt er ikke andet end utroskab, han svigtede din tillid mens han gjorde det ingen tvivl der… En ting er at man give hinanden fri til at udforske sider af sig selv den anden ikke kan følge, giver på intet tidspunkt carte blanche til at handle uden for de rammer man har aftalt.

      Jeg tænker at når nogen vælger at træde uden for rammerne, at svigte tillid og overskride aftalte grænser. Er den usleste og mest ansvarsfralæggende måde at ende noget på. Min erfaring er den bruges af nogen, som den nemme måde at slippe for at tage ansvar overhovedet og samtidig kræve andre tager både skyld og ansvar på sig. Om ikke andet viser det, hvad personen inders inde er, utroværdig…og det kan gøre hamrende ondt at indse man har levet på en løgn.

      Heldigvis kan man rejse sig igen og slippe fri fra et forhold med en der udlever at skamme, skyldspålægge og ansvarspålægge andre…

      …Medmindre skammen og skyldspålæggeren er høje røster og krav fra det omgivende samfund, der kræver kontrol over og dæmoniserer andre, for at slippe for at tage ansvaret over sig selv.

      og tak for dine ord… håber du er kommet videre med mere mod og er sluppet fri af den skyld og tvivl han pådrog dig..

  2. tsn siger:

    @ Jette o g Lille Q
    I har fat i kernen.
    Jeg vil så gerne læse mere fra jer, i denne tråd.
    Det her er virkeligt dybt.

  3. LilleQ siger:

    Hans og Grethe blev sendt til markedet for at handle ind. De får en indkøbsliste med og 200,- kr. at handle ind for. Da det er lørdag får de lov til hver at købe for 10,- slik. Hans og Grethe kommer hjem og har købt for 200,- slik.
    Hans og Grethes forældre stormer ned i slikbutikken og skælder ejeren ud for at lokke med varerne og tvinge Hans og Grethe til at købe slik for alle varerne. Slikbutikkens ejer bliver i medier af borgere og politikere udråbt til at være “dæmonisk børnelokker” sættes under rigid kontrolinstans mens der forhandles forbud og tvinges derefter til at lukke….. Den totale ansvarsfralæggelse…. Forældrene tager ikke ansvaret over dem selv og deres børn og børnene lærer ligeledes kun at kræve andre tager ansvar over dem, passer på dem og sørger for intet “ondt” sker for dem. De fleste voksne og ansvarligt bevidste mennesker kan godt se “fejlen” ved den ovenstående reaktion.

    Men er der den mindste skygge af seksualitet involveret, så bliver de fleste blinde og enten “liderligheden”, “pornoen”, “musikvideoerne”, “reklamerne” dæmoniseres og tillægges en vilje til at tage magten og dømmekraften fra mennesker og man dømmer rask væk uden at blinke det dæmoniserede som absolut ansvarlig for de valg og handlinger det enkle menneske har taget, og kræver samtidig at det dæmoniserede pålægges en streng og rigid kontrol, hårdere konsekvenser, hvis ikke det evigt saliggørende forbud kan gennemtrumfes…. Her halter det så med overblikket for flere ellers ansvarsbevidste voksne og de “misser” både pointen, overblikket og “fejlen” ved adfærden og handlingerne i ovenstående lille eventyr.

    • LilleQ siger:

      Er godt klar over det er en gentagelse af indlægget.. men jeg forstår simpelthen ikke den kortslutning der sker i folks hoveder, som gør de ryster alt ansvar fra sig som havde de stukket hænderne i en lort.
      Og hele den ekstreme tankegang og offergørelse…Enten er man offer på grund af sin manglende evne til at tage ansvar (og samtidig udpeger og kræver andre gør det for sig) eller også er man udpeget til at være det ubevidste offer og håndlanger for det dæmoniserede… Altså alle er ofre, alle kræver nogle andre tager ansvar og ingen tager ansvar..
      Sidst…så er der de jeg stærkt mistænker for med (liderlig) svedig overlæbe at udleve deres indestængte og undertrykte (lyster) ved at dæmonisere, udstøde og rigidt kontrollere andres handlinger og gerninger…

  4. LilleQ: Jeg har stor respekt for din måde at servere dine tanker på. Dit indlæg gav mig det skub jeg manglede, for at få noget ud på min blog. Tak for det! 🙂

    • LilleQ siger:

      Little Miss… Tak, er så lidt, jeg er glad når mine ord giver mening for andre, Jeg vil så med glæde se frem til at læse resultatet af, hvad jeg med mine ord fik skubbet frem. Og så tak i lige måde 🙂

  5. Hans Kvinde siger:

    Og nu fik jeg så også læst dit indlæg, LilleQ 😉
    Startede hos Little Miss, kommenterede dér og måtte videre hertil.

    Hamrende aktuelt emne, du tager op. Jeg er fuldkommen enig med dig.

    Ethvert valg har konsekvenser. Når man ikke vælger, har man også/alligevel valgt. Jeg tror, at det bedste, vi som mennesker kan gøre, er at tage os godt af os selv og dem, vi omgås. Faktisk er det os selv først – hele tiden ud fra den tanke, at ‘når jeg sætter mit hegn, bestemmer jeg samtidig, hvor min nabos går’. Altså: Ethvert valg har konsekvenser – også for andre. Dét skal vi have blik for.

    • LilleQ siger:

      Hans Kvinde

      Jeg måtte lige omkring Little Miss og læse selv.
      Tak. du har fuldstændigt ret. Så snart en tanke/ide/fantasi fører til en udadrettet beslutning, et valg, en handling har det konsekvenser – også for andre end en selv.
      At gøre sig selv og andre til ofre for sin/en manglende ansvarstagen, er en så grænseoverskridende håndvaskende syndsforladelse…. Og de kalder sig voksne mennesker, så tag dog for helvede ansvar for egne valg og handlinger.

  6. Jette siger:

    Jo jo – efter 4 mdr. og godt genhuset i nykøbt andelsbolig samt med god hjælp fra et herligt og stabilt netværk af venner er jeg fint på vej.

    Jeg har nu aldrig følt hverken skyld eller skam over det skete. En veninden spurgte mig fornylig, hvordan jeg foreholdt mig til min egen rolle/skyld og jeg måtte helt ærligt svare, at jeg ingen skyld følte – Det eneste jeg her tænker vedr. mig selv er, at man sådan set kun bliver trådt på, hvis man lader andre gøre det – og det er jeg jo holdt op med 🙂

    I det øjeblik svigtet var totalt, ophørte jeg også med at være den søde slavninde og blev rendyrket MIG og jeg har mere end een gang når han teede sig i brudsperioden svaret ham, at de dage var forbi, hvor han kunne tillade sig den tone og at jeg gerne så han ændrede taktik og udviste en smule respekt.

    Efter alle de år sammen er 4 mdr. dog ingenting og jeg jeg siger ikke, at jeg er helt omme på den anden side, men jeg er på vej og sorgen – den rendyrkede første af slagsen – er afløst af en stille undren over, at et menneske man har levet tæt ved så længe, kunne finde på det her overfor mig.

    Hende? Tjah – Jeg har ikke det store til overs for kvinder der lægger ud med ikke at ville andet en leg i ny og ny og næ som noget ekstra, for stille og roligt at møve sig ind – der findes en særlig plads et vist sted til kvinder der svigter hinanden.

    • LilleQ siger:

      Jette.

      Man kan blive såret og ked af det over den skyld og det ansvar man forsøges påduttes og de svigt man udsættes for. Det er en styrke at kunne tage det ansvar over sig selv, når man kan give slip på ikke det andre forsøger pålægge en af skyld og skam mens de forsøger ride på en bølge af uskyldighed og offergørelse og fralægge sig ansvar.

      Når man ikke længere vil lade sig trampe på, bliver man heller ikke såret. Man tager ansvaret, giver slip og går videre, de erfaringer klogere.

      At modtage et brev fuld af undskyldninger og “jeg kan ikke gøre for det”-selvbebrejdelser over manglende evne til at se en i øjnene og fortælle sandheden (lyve en op i ansigtet er åbenbart lettere) og over hvor lidt man fortjener den behandling man nu alligevel vælger at udsætte en for og så fulgt af en flugt over stok og sten så man både slipper for at risikere at blive konfronteret med noget der kunne ligne ansvar eller vrede.

      Man kan ikke gøre andet end afskrive den slags mennesker. De mangler respekt for både dem selv og andre og har i bund og grund ikke noget at byde ind med, da det bliver fedtet ind i ansvarsløsheden og evindelige forurettede forklaringer.

      At kunne give slip er en god ting… så kan man også fordybe sig i det virkeligt givende, udviklende og livsbekræftende i hvilken form den kommer i.

  7. Hans Kvinde siger:

    Din tilføjelse fik mig til at smile. Hvor er det dejligt befriende at læse de ord på en andens side.

    Som talt ud af min mund.

    Fri mig for selvbestaltede ‘omsorgsgivere’, som i virkeligheden tager ansvaret fra mig.

    Jeg kan godt selv, tak. Jeg vil godt selv, tak.
    Jeg gør det også … selv. Og sammen med dem, som jeg selv vælger at slå følgeskab med – eller overdrage ansvar til.

    • LilleQ siger:

      Tak for dit smil Hans Kvinde.

      Hvor er jeg glad for at du smiler og har det sådan.. vi er ikke alene.

      At respekt, ansvar og dømmekraft er ens egen.. at evnen til at handle ansvarligt at ved at bruge disse, uden at pålægge ydre omstændigheder ansvaret over dem, når man fejler.

      Selvforvaltning, frit valg og fri ejendom over eget liv, krop og seksualitet og retten til at gøre med sit liv, hvad man ønsker at gøre med det/tjene på det… ja tak.

      Jeg kan selv.. vil selv og gør det selv…og som du vælger jeg at dele mit liv med de jeg finder egner sig til at dele mit liv med og nogle få vælger jeg endda at overlade dømmekraften over elementer af mit liv til.

      Jeg behøver ingen redningsaktion… jeg behøver ingen forkyndende renselse.. jeg behøver ikke pakke mit liv ind i en beskyttet kasse… Jeg behøver ikke leve i frygt for at noget dæmonisk kommer og tager magten over min dømmekraft…og jeg er ikke bange for at tage ansvaret over mig selv, mit liv, mine valg og jeg lever med de konsekvenser de medfører også når de er svære og hårde…

      Andet er i mine øjne forløjet og forblindet ansvarsfralæggelse og formynderi uanset formen den præsenteres i

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s