LilleQ – Mere om det der farlige Porno

Porno er jo så forfærdeligt farligt. Det kan vække lyster i en man kan have umådeligt svært ved, man kan endda blive så forskrækket eller forfærdet over sine egne reaktioner på den præsentation af de dybeste lyster og behov, visualiseret ved porno, man oplever, at man gør hvad man kan for at undertrykke og glemme disse lyster. Man indleder en kamp og flugt for at distancere sig (fra sig selv?).

Man kan ende med at bruge enorme mængder af tid og energi på at distancere sig og undertrykke disse lyster/ideers opståen i tankerne og kroppen. Er man heldig kan man finde noget, der for en tid, bla kan anvendes til at kompensere for disse undertrykte ignorerede lyster så det føles som om man har (genvundet) mere kontrol over sig selv og har glemt dem, lysterne/tankerne.

Man kan fortvivles hver gang man i pludselige flashs mindes de lyster/tanker og derefter forfærdes over hvor umådeligt let man lader sig forråde af sin egen krop og den hårde kamp for at fastholde kontrollen over sig selv kan betyde man strammer reglerne for hvad man må gøre og tænke, for at undgå tab af kontrol. For nogen kan det blive en livslang kamp for at forsøge at lave sig selv grundlæggende om, for at blive tilfreds med sig selv og de forestillinger man gør sig om at være “rigtig” og “god nok” for nogle bliver den kamp langt mere destruktiv end de oprindelige lyster/tanker på nogen måde var. Man kan udleve sin kontrol så grundigt at den kompensationsform man vælger, bliver ens (eneste) faste livslinie til at ikke kun at fastholde kontrollen over sig selv. Men at den også bliver midlet og målet til også at kontrollere og fastholde andre, ved at kræve de laver sig grundlæggende om i deres væren, tanker, ideer, følelser,lyster. På den måde kan man tillade andre kommer tæt på sig, men også en måde at holde dem beskæftiget med at kæmpe med at omgøre og leve op til kravene. Så er man ikke helt så udsat for at de skulle gennemskue eller afsløre en, hvis de ikke forlader en er de travlt beskæftiget med leve op til kravene og/eller forsøge undgå afsløring når de falder i. Noget andet vigtigt er at andre ikke de “lokker en” med deres væren/tanker/lyster, så man risikerer at miste kontrollen over sig selv i de svage (intime) øjeblikke. Det kan blive en umulig kamp, at fornægte sig selv og sit inderste. Men rigtigt mange forsøger sig på forskellig vis, med forskellige midler over for forskellige dæmoner, hvor porno kan være en af dem.

Man kan så let fanges ind i et hjemmespundet net der fastholder en i et krampagtigt tankemønster. Et net man fx kan falde i som usikker teenager og vokser op med at bruge umanerligt meget tid på at forsøge enten bekæmpe og kæmpe sig ud af eller længere ind i. Man bliver så let fastlåst i et sæt tankemønster, som man trækker ned over hovedet på sig selv og hugger glad og fro “lemmer, hæle og tær” af for at få skoen/kassen/rammen til at passe og fornægter sig selv mere og mere for hvert hug der tages og ender ofte med at blive mere og mere ulykkelig.

En dag kan man så være heldig at støde ind i en, der åbner ens øjne og lærer en at se lidt dybere ind i selvet. En der fx kan sige: “Herregud da lille ven. Det var helt naturligt du reagerede sådan og at du blev forskrækket over reaktioner/følelser/lyster du nok ikke var helt klar til at møde. Du var teenager med en krop der hovedsageligt var marineret i kønshormoner og en hjerne under ‘ombygning’. En ombygning hvor handling/konsekvens forståelse knapt var halvvejs i at være fuldt funktionelt og på plads i hjernens konstruktion”. Nogen gange skal der ikke så meget til før ens tidligere livslange kamp pludselig ikke længere giver mening, når en gryende forståelse af ens årelange mistolkning bliver belyst. At de lange opslidende kampe ikke er nødvendige. At man indser man hverken har sådan magt over sig selv, eller for den sags skyld over andres tanker/lyster/væren at man kan omforme så grundlæggende. Mennesker er forunderligt gode til at opfinde kampe og straffe for “forkert” tankegang eller væren, både indadrettet og udadrettet.

Så man er heldig, som menneske, at man kan give slip. Man bliver i stand til at rumme og forvalte sig selv ansvarligt (og i grelle tilfælde forsvarligt), sikke en gave. For man tør se sig åbent selv i øjnene, som det mere hele menneske man bliver, man kan lade facaderne falde og være sig selv bekendt også overfor andre. Og man kan lettre rumme andres særheder, for facaderne bliver gennemskindelige (hvis de ikke også er faldet) og kærligheden får lettere kår.

Kærligheden kan ikke stilles krav til, ej heller krav om at den anden omformer sig efter drømme om “hvis bare jeg/du var/gjorde/sagde/tænkte/mente/følte anderledes”-så ville kærligheden holde til vi blev gamle sammen… Sådan virker det ikke. Hverken den der kærlighed eller det der ansvar eller andet vi beslutter er “forkert” og bekæmper.

 

At dæmonisere det der er udpeget som værende “det farlige og forkerte” uden for sig selv, fx ved udpegning af porno som synderen. Med en ide om at udpege synderen og dens medløbere, så der kan advares og bekæmpes og i sidste ende kontrolleres risici nedsættes, tror man. Det er en heksejagt i moderne udgave, torturbødlen og bålet er det offentlige rum i de forskellige medier og hvor som helst de frygtindgydende stiller sig op, dæmoniserer og udspreder deres frygt og skammen ud og krav om øget kontrol, indskrænkning af personlig frihed og flere forbud. Vandprøven er stadig gældende, det er først ved tegn på drukning tilgivelse og renselse gives og det hele begynder forfra, med nyt offer…. men frygt er stadig den bedste måde at kontrollere mennesker på og kontrol over deres behov og lyster gør det bare endnu lettere. Pornoen er ikke det eneste der udsættes for heksejagt for tiden er der så mange emner der kæmper om pladsen til at være udpeget og udskældt og skyldige i mangt og meget… Man kunne få den tanke at alt afhængig af hvad den enkle anser som “farlig og skyldig” viser metoden der er udvalgt til at skabe kontrol over de tænkte “fejl og mangler” personen kæmper med og videre hvad samfundet forsøger at anvende i sit forsøg på kontrollere og bekæmpe i sit folk for deres “skyld”.

Hende her missmaggiemayhem skriver ret interessant og selv om det ikke er helt samme vinkel hun tager afdæmoniserer og afmytiserer hun på en meget mere antropologisk og grundig måde pornoen de forskellige indlæg hun skriver. Hun gør det pænt meget bedre og med langt mere konkret viden og erfaring om porno, end jeg har og formår at gøre ved at nedfælde mine tanker og observationer, jeg har gjort mig i “felten” både som privatperson og som fagperson. Hun formår også at åbne op for den satire og den samfundskritik plus indbyggede samfundshistorie som porno altså også indeholder både i sin satire genre men også i de andre forskellige genre porno har.

Interessant er også, syntes jeg noget andet ganske rammende, igen i hendes indlæg… Så snart noget er tilgængeligt for alle, for pøblen og er blevet “mainstream” bliver det forsøgt nedgjort og latterliggjort, man distancerer sig fra det, og så bliver det mainstreame jaget og i sidste ende dæmoniseret og forsøgt bekæmpet og sat under “statslig”kontrol. Selv porno, er udsat måske endda mest tydeligt for denne degradering. Den gang da den kun var for de der væltede sig i penge og havde råd til at betale de dygtigste kunstnere til tilvirke porno for dem ud fra deres specifikationer og lyster, var porno eksklusivt og højkulturelt og ansås som at være af en absolut finere kunstart….Gå på et kunstmuseum og se fx kunst fra den ellers udråbte Victoriatid/klunketid. Det hårløse glatte nøgne kvindeskød, har ærespladserne som det mest sublime rene æstetiske skønne… hvor halvfjersernes behårede dusk var et opgør med æstetikken, kulturen, tiden, ungdomsoprøreret og et nyt syn på “det naturlige” og det behårede nøgne skød der hidtil var anset som det dyriske, det vilde, “pøblens” lavkultur og absolut mainstream.

 

Igen har jeg valgt porno som udgangspunkt… Der er så mange andre væmmelige emner der forsøges indgyde frygt og eller dæmoniseres for dens påståede manglende iboende selvkontrol. Her mener jeg både på personlige planer som på samfundmæssige planer, mønstrene er ret ens om det er kontold over sig selv eller flere man ønsker at beherske.

LilleQ

Om LilleQ

Sanset, fornemmet, følt, tænkt, erkendt og oplevet... livet og erotikken
Dette indlæg blev udgivet i Opdagelser og erkendelser og tagget , , , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s