LilleQ – Det afhængighedsskabende farlige.

At læse Harry Potter, Hulebjørnens klan, En vampyrs Bekendelser, Jordens Søjler, Dolores Claibourne, Mænd der Hader Kvinder eller Eksil så er de fleste voksne udmærket klar over at det er fiktion de læser, baseret på en forfatteres evne til at sætte ord på sin fantasi og med den skabe en fortælling.

At spille computerspil, se en tv-serie, biograffilm, hørespil i radioen er langt de fleste voksne også udmærket i stand til at opfatte som fiktion, som noget skabt af fantasi.

Men, der sker noget underligt så snart der blandes nøgenhed, kroppe, sanselighed og seksualitet ind i det og visualiseres. Så har rigtigt mange voksne pludseligt svært ved at skelne mellem hvad der er fantasi og hvad der er rammende alvor og udføres i/forventes udlevet i virkeligheden.

At onanere til pornofilm, opfattes af mange voksne enten som en sygelig afhængighedsskabende ond cirkel der taget magten over en eller som overgreb på parforholdets tosomheds monogami, som utroskab. Oven i det smækkes også lige en masse forestillinger om at de udøvende i filmen har de samme følelser som seeren. De udøvende påduttes så let sererens tanker, følelser og lyster og antilyster og skam.

De udøvende på pornofilm og billeder må dermed, tillæges at skulle føle skam, føle sig fysisk og seksuelt overgrebet og dermed væmmelse ved tanken om alle de der (ækle) seere der sidder hjemme og onanerer til pornofilmen, til billedet.

Afstanden mellem fantasi og virkelighed forsvinder og fantasien bliver tabet dybt seriøs.

Et billede, filmisk, fotografisk og endda de tegnede og malede visualiseringer tages som bevis på mindst et overgreb og så alle de utallige overgreb der sker igen og gien ved at en ser på og onanerer til de fantasier og lyster det visuelle sætter igang i seeren. Og så bliver det først rigtig mudret med forståelsen og evnen til at skille fantasi fra virkelighedens rammende alvor. Fantasier udtrykt i det visuelle, krydret med seerens egen evne til at fantasere gøres til noget farligt, noget unormalt, ekstremt og sygt.

Og der begyndes ledes efter et offer. Det første offer, den lille stakkel, er nærmest et selvmål af udpegning, den påstået svageste i den visuelle fremstilling udpeges og udnævnes.

Og jo mere subkulturel og anderledes den visuelle fremstilling er fremkaldt, med beklædning, stemning, remedier osv – jo mere syg og farlig vurderes den fantasifulde fremstilling.

Og…så går fantasien da rigtig i gang, den sættes i friløb af de der ikke har let ved at se skellet mellem fantasi og virkelighed. Fantasien gives magt og ondskab og evner. Magt til, ondskabsfuldhed til og evner til at tvinge seeren til at udleve det visuelt fremstillede. Seeren gøres til en kommende kriminel. En kriminel der sidder som en tikkende bombe og bare venter på at udføre udleve al de væmmelige visuelt fremstillede og gennemtvinge sine syge lyster mod uskyldige stakkels ofre. Ingen er pludseligt længere sikre ude i den der RL verden, vi alle sammen befinder os i.

Det skrevne, i litteraturen har lidt nemmere kår. Men kun lidt. De samme mekanismer kan sagtens sættes igang med det skrevne fantasifulde og lystfyldte og tages seriøst, som noget der ønskes udlevet.

Fantasi, seksualitet og lyster ophæver på sær vis evnen til at skille ad. Man glemmer at i fantasien kan alt ske, alt er muligt men at der ofte er væsentlig forskel fra fantasien og hvad der i realiteten ønskes udlevet fra den. At fantasien ofte virker som inspirationskilde, hvor dele og elementer kan tages ud og udforskes og implementeres i seksualiteten, hvis det ønskes. Det glemmes at fantasi ikke virker som et konkret manuskript på lyster der skal udføres og udleves slavisk følgende manus.

Det er som om at fantasi. For mange voksne bliver til noget farligt, noget der skal undertrykkes, kues, kontrolleres og helst også kureres.

Jeg forstår det ikke.

LilleQ

Om LilleQ

Sanset, fornemmet, følt, tænkt, erkendt og oplevet... livet og erotikken
Dette indlæg blev udgivet i Opdagelser og erkendelser. Bogmærk permalinket.

17 svar til LilleQ – Det afhængighedsskabende farlige.

  1. “At onanere til pornofilm, opfattes af mange voksne enten som en sygelig afhængighedsskabende ond cirkel der taget magten over en eller som overgreb på parforholdets tosomheds monogami, som utroskab”

    Jeg mener at du skal erstatte ordet voksne med ordet kvinder og så lave en forklarings ramme udfra dette.

    Spørgsmålet er om det i virkeligheden ikke bare drejer sig om en manglende forståelse for den mandlige seksualitet og en deraf følgende usikkerhed der munder ud i at man ser det man ikke forstår som en trussel? .

    • LilleQ siger:

      Jeg vælger meget bevidst ikke at gøre det til en “kvindesags-ting” fordi, jeg har haft flere diskussioner med – mænd – om dette emne. Mænd der i ramme alvor sætter lighedstegn mellem porno og sexafhængighed, mænd der i ramme alvor mener at det at se porno og onanere er lig med at snyde sin partner for det “ægteskabelige” sex.

      Og fordi, jeg har oplevet indtil flere – mænd – have umådeligt svært ved ikke kun at forholde sig til og forstå deres seksualitet men skam også kvinders, dem de altså indgår i seksuelle forhold med… altså så snart fantasi og seksualitet og lyster kommer frem i lyset.

      Om det foregår på skrift, på film, på billeder eller verbalt overleveret… så er der voksne mænd og kvinder der helt mister overblikket og evnen til at skille fantasi og virkelighed fra hinanden og har nøjagtig de samme tanker. Frygt, kontrol, sygeliggørelse, afvisning.

      Og fordi indtil flere “advarende” artikler, debatter, blogs, diskussioner osv er indledt af mænd.

      Det er alt for ensidigt kun at se det som et “kvindesags-problem” og det handler heller ikke “kun” om at den mandlige seksualitet misforstås og opfattes som en trussel… For det gør seksualitet i det hele taget uanset køn og alder, så snart seksualiteten er lidt mere end hvad der betragtes som “normen”. Og for lige de her voksne kvinder og mænd skal der ikke ret meget til før rammen for “normen” er sprængt og det “farlige onde sex” har overtaget kontrollen.

      Derfor.. 🙂

  2. Chili Con Carne siger:

    Meh….for en gangs skyld ikke enig.
    Når undtages pædofili og evt. ægte snuff-movies, så er det forhåbentlig et mindretal, der ser på porno og sexhistorier, så negativt som du her beskriver. Ja der er folk, som bander sex i det offentlige rum langt væk, og de findes da, de der Bjarup-Riis strigler (af alle køn), der slår hårdt ned på anderledes (selv)tænkende. Men er “den grå masse” virkelig så inkvisitorisk, angående så uskyldige emner du her berører, i dine øjne/erfaringer?
    Men jeg oplever nu ikke den massive fordømmelse vedr. onani. Jeg opsøger så nok heller ikke de kredse, hvor mine fordomme kunne forestille sig, at slige personer befinder sig.
    Og….indrømmet. Jeg har ikke taget emnet op i frokoststuen på arbejdet. Hmmm…….

    bedste hilsner
    Chili
    (der ikke forsømmer sin kvinde ved at tage en spiller :p )

  3. Lars Olsen siger:

    Både mænd og kvinder onanerer en gang i mellem. Det er ikke for at snyde andre. F.eks. partneren. Mere for at holde sig i seksuel form. Med børn, job, hjem osv. kan der gå lidt tid mellem mulighederne. Fiktion er endnu mere udbredt indenfor parforhold. At et forhold skal indeholde alt som i medierne. Ofte bliver det omkring forholdet vigtigere end selve forholdet, for at ligne mediernes billede. 35% bor som singler i DK. Mange kvinder lever efter “Hellere undvære end nøjes”. Kvinder flokkes om alfa hannen og venter gerne. Mennesker er ikke dyr. Men der er stadig forskel på mænd og kvinder. Mænd har nok en lyst til at sprede deres gener og kvinder en lyst til at blive befrugtet med de rigtige gener. Begge nyder, at der er en, som betyder mest for dem og de betyder mest for. Men på det område handler det om alt andet end sex. Sex alene er ikke nok til at holde sammen på et forhold.

  4. LilleQ siger:

    Det er muligt det er forkert af mig at skrive “mange” voksne måske det er mere berettiget at skrive, “nogle” voksne.

    Men, i flere af nyhedsmedierne (aviser og tv) har der de senere år været meget bekymret omtale af “pornoficeringen af det offentlige rum lige fra Cult reklamer, til reality serierne som fx Paradise Hotel. Bekymrende artikler med statistikker over stigningen af sexafhængige voksne danskere (mænd) ofte i sammenkædning med “bevisførelse” for og bekymret “debat” af af hvor voldsom indflydelse porno har på singler, unge, mænd, kvinder, den stigende “trussel” porno ligeledes har overfor parforholdet og herunder på kernefamilien.
    Bekymrende artikler om hvordan porno og den medfølgende onani ødelægger samværet og intimiteten også mellem to der har sex, fordi den ene/ begge har mere travlt med at køre indre pornofilm af i fantasi biografen

    Selv inde for forskellige miljøer, hvor sex og seksualitet ofte er/kan være på dagsordenen opleves indtil flere bekymrende diskussioner af pornoens betydning for en stigning af sexafhængige. Hvorvidt seksualiteten man har bør vægge bekymring og kræver behandling så fremt behovene, lysterne, beskrivelser af samme og deling af pornolinks til onani og inspiration overskrider en ikke altid tydelig defineret norms grænse.

    Politikere, religiøse, meningsdannere og andre i den offentlige debat kommer med jævne mellemrum frem med krav om at stoppe pornoficeringen, udokumenterede fakta om pornoen skader på fysikken, kroppen, sjælen, parforholdet, kærnefamilien og for samfundet.

    Og så er der de mere almindelige debatter, diskussioner på nettet, i avisers, blogges og forumers kommentarfelter. På arbejdspladser hvor børn, unge, voksne og gamle modtager undervisning, støtte, pleje og omsorg bliver køn, seksualitet, porno og onani ofte diskuteret og bestemt ikke altid til fordel for de, vis behov det reelt omhandler.

    og selv om der for hovedparten af disse “bekymrende” porno-onani debattører er kvinder, er det som jeg ser det ikke ualmindeligt at se mænd udvise og ytre samme “bekymring”

  5. Lars Olsen siger:

    Debatten er mere et udtryk for konservatisme og religiøse fordomme: En kvinde møder sin mand og har kun sex med ham indtil hun dør. Det samme må jo så også gælde manden.

    Før præventionen, skulle kvindens seksualitet helst undertrykkes for undgå utilsigtet svangerskab. Kvinder har i dag mulighed for at frigøre sig seksuelt. Nyde sex og kærtegn på sammen måde som manden.
    Desværre tør kun få kvinder frigøre sig seksuelt. Mænd bakker op omkring det.

    Serierne kan være med til at frigøre kvinderne mere seksuelt. Var kvinder lige så frigjorte som mænd seksuelt, var sexarbejdere en lige blanding af kvinder og mænd. De fleste elsker at mærke kærtegn, nærvær og seksuel interesse. Det styrker deres selvværd og giver energi, overskud samt et godt humør.

    Kernefamilierne skal nok bestå.
    Det kunne være skønt, hvis parforhold ikke blev dannet på baggrund af seksuel tiltrækning. Men mere, hvem der havde det rigtig godt sammen. På samme måde som f.eks. familie og nærmeste venner. I dag kan begge behandle hinanden som de har lyst til uden teknisk at være utro. Utroskab har kun noget med sex at gøre. I øvrigt er sex et tabu emne, som kun få snakker om.

    Kvinder har meget høje forventninger til mænd. Ikke mindst at han skal være meget charmerende, tiltrækende og helst lidt af en alfa. Det gør det rigtig svært for mange mænd, at tiltrække en kvinde.
    Mænd har altid elsket sex, kærtegn, opmærksomhed, omsorg, porno og onani. Der er der intet nyt i. Noget tyder på, at de er blevet bedre til at udtrykke det og ønsker mere end lidt under dynen med slukket lys, når kvinden ønsker at blive gravid. Straks bliver de mødt med beskyldninger om at de nu er blevet sexafhængige af medierne. Tankerne var nøjagtig de samme for 20 år siden. Forskellen er bare at flere nu udtrykker dem og har et større ønske om at opleve dem. Intet er bedre end sex og kærtegn IRL. Men har du ikke forudsætningerne og muligheden for at opnå det IRL, må du drømme dig til det.

    Reelt er det kvinderne, som bestemmer den fremtidige udvikling indenfor kernefamilie, medier, ligestilling og prostitution.
    Blev de meget mere frigjorte og udfarende indenfor sex og kærtegn, ville det ændre rigtig meget. Også indenfor ligestilling. Meget har ændret sig de sidste 50 år. Om 50 år er det slet ikke utænkeligt. Sandsynligvis kommer der også snart en pille, som kan fremme kvinders lyst til sex.

    • LilleQ siger:

      Umiddelbart har du jo helt ret.

      Men P-pillen er vel ikke kun og alene en seksuel frigørelse for kvinder? En måde kvinder fik og tog ejerskab over egen krop og seksualitet? Den har da i den grad også givet manden frihed over egen krop og seksualitet. At begge parter så i høj grad har vanskeligt ved at frigøre sig fra traditioner og “sådan gør man” er vel også meget at forlange på hvad godt 40-50 år? Det er i realiteten ikke ret mange generationer.

      Du skriver at få kvinder tør frigøre sig seksuelt og at mænd bakker op om det. Du er vel godt klar over den dobbelthed i de to sætninger, for mænd bakker i høj grad lige så meget op i at kvinderne frigør sig som at de ikke gør…. nogle mænd har nemlig svært ved at håndtere en seksuelt frigjort kvinde – og føler sig mindreværdige, ramt på deres maskulinitet og seksualitet når de ikke er den der “viser vejen” til seksuel frigørelse.

      Ikke at kvinder ikke kan være nogle sammenknebne kramper for det kan de i den grad og er de der styrer seksualiteten generelt…
      Men et eller andet sted er det jo heller ikke totalt modsætningsfuldt ifht biologien, blandt primaterne er det alfa hannerne der slår sig på brystet, larmer og gør sig til, er voldsomme, store og stærke og med en eller anden form for politisk teft, de kan få ting til at ske. Alligevel er det hunnerne der udvælger hvilken af alfa hannerne der er værdige nok til sex og afkom, resten afvises i stor stil og kun nogle få af dem kan snige sig til lidt sex og muligvis afkom med en laverestående hun, hvis han er smart nok til at undgå alfahannernes overvågning og kontrol.

      Historisk set har der aldrig været en garanti for en kvinde til hver mand, han kan avle og oprette kernefamilie med – historien er fuld af mænd uden koner, afkom og videreførelse af slægten, mænd der blev valgt fra….I dag virker det lidt som om nogle mænd kræver at få en ret til parforhold, sex børn og kernefamilie…Det er så en anden side af sagen.

      Mænd har også store forventninger til en kvinde. Hun skal være lækker og sexet, med på lidt af hvert men ikke så meget han begynder at bekymre sig over om hun vil søge andre græsgange, hun skal kunne tage initiativ, men ikke for meget for så træder hun ham over hans maskulinitet og seksualitet som jæger og gør ham usikker, hun skal være moderlig og omsorgsfuld og opmærksom og helst i lige dele rettet mod ham selv og deres fælles afkom. Og så skal hun have forståelse for ham og hans behov.

      Den pille tror jeg man har forsøgt sig med. Det mislykkedes så vidt jeg forstår, af mange grunde, bla at kvinder sexlyst er placeret mange steder i kroppen, via et “autonomt nervesystem” der løber fra brystvorterne ned til klitoris og fx ikke styres af rygmarvsnervebanen og så på flere forskellige placeringer i hjernen (mener at huske at have læst et sted).

  6. Jette siger:

    Jeg gad altså godt høre jer ad, hvor mange egentlig gode pornofilm I har set?
    Jeg har ikke set mange kan jeg fortælle, så for mig handler lige denne del af indlægget ikke så meget om fordomme mod genren i sig selv, som at jeg synes de er dræbende kedsommelige og næsten alle (med få gode undtagelser) skåret over en og samme variation.

    Hvor mange af de mennesker der laver dem og optræder i dem tror I synes det er helt fantastisk godt, det de laver?
    Dem tror jeg altså også kan tælles på forholdsvist få hænder. For langt størstparten er det enten en pengemaskine eller et job, som et hvilket somhelst andet – noget man betaler regninger med.

    Gider jeg bruge min tid på noget, som producenterne ikke har lagt liv, kraft, hjerne i – svaret er nej og jeg forstår ikke, at der er så mange der vil.

    Hvad fantasier angår, så synes jeg bestemt, at det er en god ting at være åben og modtagelig for allehånde indtryk og ideer. Det er hvad der gør livet levende og farverigt – enig.
    Samtidigt synes jeg dog også at det er en god ting at kunne mærke efter og fornemme hvor grænserne går. Vi behøver ikke helt ud i de skitserede ekstremer med pædofili og deslige – grænserne er yderst individuelle og har vi ikke alle fantasier som vi godt ved er bedt bliver på netop dette plan – det er ikke alle mine jeg har lyst t eller tror det er sundt for mig at jeg lever ud.

    • LilleQ siger:

      Jeg har set masser af god porno og syntes selv min blogroll er fuld af links til masser af god, varierende og inspirerende porno.
      Men jeg ser ikke en pornofilm fra ende til anden, som man gør med en almindelig spillefilm. Det mener jeg så heller ikke er pornofilmens primære mål.

      Når du ser en almindelig fiktionel spillefilm, en tv serie, et teaterstykke osv tænker du så også over hvor mange af dem der kan li det de laver og syntes det er fantastisk det de gør, om de kun gør det for at betale regninger osv?
      Hvis du ikke tænker det, hvorfor gør du ikke det?
      Langt de fleste mennesker tager på arbejde og passer det for at kunne betale deres regninger, for de fleste er deres arbejde en pegnemaskine – der produceres og leveres arbejdskraft for penge.
      Hvorfor forventer du det tilsyneladende anderledes med porno?
      Inden for alle andre erhverv tror jeg også det er et fåtal du kan tælle som syntes det de laver er helt fantastisk, resten er tilfredse med deres arbejde.

      Porno har et andet mål end almindelige spillefilm. Porno må gerne være smukt og lækkert producerede og have noget handling. Men det er ikke det primære mål med porno.
      Porno er sexfantasier videregivet som nydelsesmiddel og som inspiration sat på billeder og lyd.
      Porno er ikke og har ikke til formål at være et manus som seeren skal følge slavisk, hverken ved at se eller ved at udleve, men noget man kan onanere til, have sex til og lade sig inspirere af og udvide ens egen sexfantasi beholdning, give mulighed for variation i egen sexfantasi beholdning.

      Hvorfor kobler du pædofili og deslige på sexfantasier og porno? Mener du reelt det er en forudsætning at når man(d) bruger sin fantasi meget og varieret så bliver man(d) pædofil?

      Fantasier er fantasier. De foregår primært i hovedet uanset om man inspireres af tekst, billeder eller film – fantasi fører ikke automatisk til en udlevelse heller ikke meget fantasi. Det er en misforståelse.
      Da fantasi er fantasi, noget der primært foregår i hovedet kan alt ske.. ligesom i Harry Potterbøgerne hvor koste flyver og slik bliver til frøer og tog kører direkte gennem mure der magisk åbner sig.
      Det bliver det ikke mindre fantasi af og der er ikke forskel i om der opstår et akut behov for at udleve fantasier om det er Harry Potter film man ser eller en omgang hardcore S/M porno film man ser. Det behov er noget nær lig nul

      Hvem påstår at alle fantasier skal leves ud? Og hvem påstår at alle fantasier skal leves ud præcist som de fantaseres? Hvor ser du det?
      Jeg læser det du skriver som at du ønsker begrænsninger på andres seksualitet, fantasi og på porno med en underlig begrundelse af at ellers udvikles der pædofile forbrydere.

  7. LilleQ siger:

    Man bliver ikke pædofil af at se meget porno.

    Man bliver heller ikke pædofil af at udleve sine fantasier heller ikke selv om man udlever alle sine fantasier.

    Jo bedre man bliver til at verbalisere sine egne fantasier og seksualitet, jo større mulighed har man for at finde en partner der deler ens lyster – hvilket fører til mere sex, mere lyst, mere glæde.

    At ville begrænse porno og fantasier er tankekontrol og undertrykkelse af voksne myndige mennesker, deres krop og seksualitet.
    Også selv om det er under dække af at ville forhindre pædofili i at brede sig (hvilket i øvrigt er noget udokumenteret fis i en hornlygte)

  8. Lars Olsen siger:

    Du har helt ret I at mange mænd stadig har svært ved at acceptere kvindernes frigørelse. Mange stedig i verden er der desværre stadig tradition for, at manden ejer kvinden. Den holdning findes desværre også stadig i Danmark, hvor mænd har en form for ejer fornemmelse over kvinden og ikke acceptere seksuel frigørelse. Ironisk nok, er nogle af mændene de samme, som siger de vil gøre en indsats for ligestilling.

    Det er hæmmende for ens personlige udvikling, når den ene ønske at eje den anden. Tendensen er stadig større for mænd og kvinder har stadig større tendens til at underkaste sig manden seksuelt. Det kunne være skønt, hvis kvinder meldte klart fra overfor mænd, som ikke bakker op om kvindernes seksuelle frigørelse. Det kan godt være deres mand er charmerende og ser godt ud. Men det giver ham ikke ret til at begrænse kvindens frigørelse. Hvad er kvinder bange for. Der findes masser af andre mænd. Sikkert ikke let, da kvinder tiltrækkes af dominerende mænd.

    Din beskrivelse af ønske kvinden for en mand er helt perfekt. Den kan ikke beskrives bedre. Kvindens ideal billede er lidt mere kompleks: For at han måske skal have en chance, skal han være charmerende, flot( sexet) og være en alfa han. Opfylder han ikke det, har han meget små chancer.

    Forskellen er, at mandens selvværd og selvtillid påvirkes kraftigt af hans evne til at tiltrække en kvinde. JA. Det er stadig mest mænd, som vil gøre alt for at ”Score” en kvinde og på den måde opleve kærtegn, sex og opmærksomhed. Kvinder kan så afvise eller lege med. Ikke fordi det ikke er vigtigt for dem. Men der er altid massere af ”bejlere”. Derfor kan de lige så godt vente på den rigtige. Psykologisk hænger det lidt sammen med: ”Er noget svært, er det vigtigt og bliver let en besættelse”. For kvinderne er den omvendte psykologi´: ”En mand, som vil gøre alt for at få mig kan jeg altid få. Der er det ikke vigtig og haster ikke”.

    Manden er nødt til at gå rigtig meget på kompromis med hans ideal billede. Ellers får han alt for mange afslag. Så hellere få, hvad der er muligt og få det bedste ud af det. Kvinden kan lettere afslå mange. Hun kan jo altid sige ja.

    Ovenstående er på ingen måde generelt, men en klar tendens. Tendensen er tydelig på nettet og i byen. En kvinde kan oprette en profil og meget let få kontakt, mødes og tiltrække en, hvis hun har lyst. Mænd har væsentligt sværere ved det.

    Jeg har ikke hørt nogle kræver ret til en kærnefamilie. Men har hørt flere mænd ønsker bedre mulighed for at opleve sex, kærtegn og opmærksomhed. En kvinde kan oprette en profil på Scor. Så har hun lynhurtigt masser af tilbud at vælge i mellem. Hun kan endda tage penge for det eller udnytte det på anden måde.

    For manden er det langt sværere. Fænomenet er ikke nyt. Men forskellen er blevet større. Der er flere årsager. Mandens gennemsnitsalder er blevet større. Før i tiden holdt hårdt fysisk arbejde og krige gennemsnitsalderen pænt nede. Før i tiden havde kvinder brug for manden til at forsørge sig. Hvad skal kvinden bruge manden til i dag? Bortset fra at befrugte hende, hvis hun ikke vælger kunstig befrugtning. At flere kvinder fokusere på karriere, frem for parforhold, har også betydning.

    Flere par og kvinder ser det, som en ret, at få børn. Selv om et parforhold uden børn kan være lige så godt og giver andre muligheder. Uanset hvad, har parret hinanden.

    Spørgsmålet er om vi i et samfund skal tage ansvar for hinanden og dem som har det svært. Hvad er konsekvensen ved at, et stigende antal mænd, har meget svære muligheder for at opleve kærtegn og sex, uanset hvad de gør. De bliver deprimeret og mister lysten til at arbejde og tage sig af andre. Jeg har fuld forståelse for at de ønsker bedre muligheder for at opleve sex, kærtegn og opmærksomhed. Deres situation er mere håbløs, end f.eks. barnløse eller dem, som ”kun” har økonomiske problemer.

    Sexarbejderne er en god mulighed for at opleve kærtegn, nærvær og opmærksomhed. Principielt er det ikke anderledes end, når kvinder opretter en profil på Scor eller vælger at sige ja til en nede i byen.

    Det giver selvværd og selvtillid til at tro på det lykkedes. Og hvis ikke, har de altid muligheden hos sexarbejderne. Prostitution er med til at skabe en lige balance mellem mænd og kvindes mulighed for at opleve sex, kærtegn og opmærksomhed. Det giver også manden mulighed for at knokle 60 timer om ugen på at få en virksomhed op at stå, hvor han ikke har overskud til et krævende forhold. Forbud eller legalisering vil ikke påvirke omfanget. Kun de forhold det sker under. Det undrer mig rigtig meget, at næsten ingen interesserer sig, hvorfor det eksistere.
    ——————————————————
    Til Jette
    Jeg tror aldrig jeg har set en hel porno film. Du har helt ret. Som film, er pornofilm ekstremt ringe. Mange efter helt samme koncept. Desværre. Det er de fleste enige om. Også instruktør og aktører.

    Det som kan fascinere mænd, er det billedlige udtryk i en sekvens på sekunder, hvor kvindens ansigt og kropssprog udstråler passion, intensitet, begær og ”frigjorthed”. Det kan også være et eller andet som kan virke inspirerende. Ingen tvivl om, at det er fiktion. At vil prøve det samme med ens kæreste, vil aldrig være det samme. Derfor kan det godt give inspiration til at forny sexlivet en smule. Har begge lyst, kan de øve lidt skuespil/leg overfor hinanden, for at stimulerer hinanden. Bliver begge gode til det, giver det dem massere af nye muligheder. I starten vil det virke lidt akavet og uvant.

    Min kæreste og jeg har prøvet lidt binde lege, skuespil og andet alene. Vi har mange ideer. Med børn, job og andet, bliver det meste ved ideer. Ingen af os ønsker at begrænse hinanden seksuelt over for andre. Faktisk har det virket modsat. Ingen af os har særlig meget lyst til sex med en anden og vi holder endnu mere af hinanden. Måske fordi vi ved, at vi kan gøre det, hvis vi vil.

    Skulle jeg selv instruere en pornofilm, ville jeg ligge meget mere vægt på det mentale spil. F.eks. hvor kvinden eller manden er fyldt med begær og passion. De vil bare have hinanden, men trækker det ud til næsten det uendelige ved at pirre hinanden. Billede fokus vil være meget mere rettet mod ansigt og kropssignaler. Der ville være flere replikker.

    Det meste i medierne lige fra underholdning, reklamer, film og porno, er en form for skuespil og iscenesættelse. De fleste får penge for det og deres opgave er, at skabe det resultat produceren ønsker. Selv fakta og nyheder fungerer på den måde.

    Skulle en mand være i tvivl om fiktion og virkelig, kan han tage klippet med ned til en professionel sexarbejder eller sexolog. Snakke om det og evt. afprøve det (det sidste er kun muligt hos en sexarbejder). Så vil han hurtigt blive klogere og mere realistisk.

    I øvrigt tror jeg ikke LilleQ’s indlæg kun var fokuseret specifik om pornofilm. Mere hvordan medierne påvirker seksuel adfærd og forhold.

    Det er chokerende, at du ser pædofil, som en grænse. Det er mere en sygelig sindstilstand. Jeg går ud fra, at du mente noget andet end det du skrev. Ellers se svar fra LilleQ.

    For mig er en seksuel grænse noget nyt, som 2 voksne (evt flere) aftaler at prøve. Måske bliver det godt. Måske en fiasko. Fiasko kommer der en del af. F.eks. da min kæreste og jeg en gang imellem havde talt om at prøve en sexgynge. Vi købte en. Jeg brugte halvdelen af aftenen på at få en krog op gennem gipsloftet, så den ramte et spær. Vi var tændte på at prøve. Gyngen var ganske fortrinligt i starten, indtil der dryssede gips ned over os. Vi prøvede at ignorere det. Så faldt der en stykke gips plade ned. Nu var der dømt bad og rengøring. Det var en fiasko. Selv om det er lang tid siden, hænger krogen der stadig. Gyngen er gemt godt væk og loftet er lavet. Børnene har spurgt om, hvad krogen er til. Bagefter kan man sagtens se en fiasko med et smil.

    Samfundsdebatten om seksualitet og parforhold er spændende og relevant. Ikke mest pga. mediernes påvirkning. Hvordan tager vi ansvar for hinanden i samfundet og sikrer flest trives godt?

    Reality serier, reklamer og pornoens fokusering på sex, bekymrer mig ikke så meget. Det kan dog undre mig, at flere står i kø for at deltage i reality serier.

    Derimod bekymrer det mig, at sex i medierne, meget ofte nævnes i forbindelse med menneske handel, vold, skandaler og pædofile. Sex er dejligt, naturligt og noget alle skal nyde. Ikke noget, som skal frygtes og forbindes med noget grimt, ubehageligt, skamfuldt og alvorligt.

    For noget tid siden var der et par pædofilsager mod pædagoger og idræt trænere. Straks efter havde alle fokus på om pædagoger og idræt trænere var pædofile. Der er flere tusinde.

    Hvis et barn slår sig, må en mandlig pædagog så trøste barnet ved at holde det ind til sig? JA (tør alle i dag???)

    Risikeres at få bank af en, efter sex? NEJ. (Men der er risiko for at få et kys og farvelkram).

    Er alle sexarbejdere handlet eller tvunget? NEJ. Er det i orden at søge om hjælp hos en sexarbejder? JA. Men vær afklaret med, hvad du vil have ud af det. Vælg en dansk moden kvinde på klinik, som virker afklaret med sit erhverv og den hjælp du ønsker. For nogle måneder siden kom en SFI rapport om prostitution.

    Handler sex og kærtegn kun om, hvad man egoistisk selv har behov for eller er det i orden en gang i mellem, at se en tilfredsstillelse ved at give andre noget de har behov for?

    LilleQ’s blog er med til at fremme debatten om hvordan vi ser seksualitet og hvordan vi acceptere og tager ansvar for hinanden i samfundet. Flere af hendes indlæg, er lidt for abstrakte til, at jeg får så meget ud af dem. Men en gang i mellem rammer de noget relevant for samfundsudviklingen. Super godt.

    • LilleQ siger:

      Man behøver ikke tage til andre lande for at finde mænd og kvinder der føler ejerskab over deres partner. Dem findes der flere af også i Danmark og af “arten” etnisk Dansk. Det udtrykkes bare anderledes og mindre skjult, men fx kontrollen med seksualiteten, kravet om at “lave ting sammen” osv, det er let bare kalde meget af det jalousi, men en del af det hører også ind under at man føler ejerskab over sin partners, liv, handlinger, meninger, følelser og tanker og vil eje langt over alle grænser af den andens inderste.

      Nu er jeg ikke helt klar over hvad du mener med at flere og flere kvinder har en tendens til at underkaste sig mandens seksualitet. Jeg tror du blander tingene lidt sammen. Min egen seksualitet af natur er underkastende manden, der er intet kvindeundertrykkende i det. Det er mit valg at følge min seksualitet og ad den vej opnå at udleve min seksualitet og frigøre mig fra normerne af “sådan har mand og kvinde rigtig monogamisk ligestillet sex” (hvis man overhovedet kan tale om der findes en sådan norm…men om ikke andet det er den der kritiseres ud fra og den hele “bekymrings industrien” og de puritanske forbudskrævere argumenterer ud fra.

      Jeg tror at en af de store misforståelser og parforholddræbere er “ligestillet sex” som i at man har lige meget lyst på samme tid, ligestillet aktivitetsniveau a la noget for noget, hvis den ene skal have oral, skal den anden også osv…. den form for sex der dræber lysten intimiteten hengivenheden løsslupentheden og virker hæmmende og dræbende på lysten og frigørelsen for begge parter.

      For sex er ikke ligestillet, det er ulige, hemningsløs og frigørende, den ene ligger op, forfører lokker og pirrer, den anden lader sig åbne, førfører, pirres og lokkes. Som regel er det manden der ligger op til og kvindes der åbner sig – men der er så mange nuancer, detaljer osv. God sex er beskidt larmende saftigt og frigørende for begge parter og bestemt ulige i sit udtryk, med en der er mere dominerende end den anden, men det er bestemt ikke ulige i hengivenheden, intimiteten, samhørigheden.

      Mænd der forhindrer og begrænser kvinders seksuelle frigørelse er ikke dominerende, de er i langt højere grad kontrollerende for at skjule en usikkerhed og mindreværd, seksuelt som maskulint og det kan sagtens udføres af ham den store hårdtpumpede, eller ham den hårdtslående eller ham den almindelige med et lavt selvværd der altid lige skal fyre noget nedværdigende af om partneren for at hævde sig. Lige som kvinder der begrænser og hæmmer mænds seksualle frigørelse ikke er dominerende, men i høj grad kontrollerende for at skjule deres usikkerhed, manglende selvværd o.l. bruger kontrol over deres partners følelser og seksualitet som en måde at samle beviser kærlighed, og på kontrol – over følelser og sex.

      Jeg er ikke sikker på at mængden af mænd uden partner er så alarmerende stor i forhold til andre tider… men de er måske langt mere synlige i dag og måske også mere ens i forhold til andre tider i historien med, lav indkomst, kort skolegang, arbejdsløshed og andre fællestræk… men jeg tænker der har ikke på noget tidspunkt i historien været en “ret” for mænd at få en partner. Mænd er i stor stil forbigået også op gennem historien med en partner familie osv.

      Jeg tvivler også på at man kan ligestille sig ud af det. Medmindre man vil indføre en form for tvangsægteskaber, tvangs afskedige kvinder for at ansætte flere mænd for at hæve disse mænds status. Ikke fordi vi ikke skal være obs på at der er en stor gruppe af mænd der falder ud af systemet… men jeg tror først vi løser det ved at løse op for velfærdsstaten og begrænse dens udbredelse i så mange af livets faser og så at åbne samfundet op for mere og lettere tilgang til iværksætteri, selstændige små erhverv drivende og andre lignende indsatser der giver disse mænd flere muligheder for at handle selv.

      Min personlige oplevelse er at mænd i stor stil mangler selvværd og tro på deres egne evner og tro på at kvinder vil dem. De flekser utroligt meget rundt og ved ikke hvad de vil. Mange mænd er lige så fangede af tidens idolisering og image dyrkelse at de har mistet den i forvejen stækkede fornemmelse af “hvem er jeg” og til deres krop…På mange måder roder de rundt på nøjagtigt samme måder som rigtig mange kvinder, inkl mig selv, i at finde hvem de er, kropsligt, sanseligt og seksuelt, frem for kun det arbejdsmæssige og karriære ræset og image image image, på mange måde tomme kalorier.

      Og, så er det altså ikke så let for kvinder… selv om det er år siden jeg har været inde på scor, så er det bestemt ikke alle kvinder der får tons af mails og kontaktforsøg – jeg må fx selv rette henvendelse og gør det i lige så høj grad som jeg kontaktes.

      Man må også se på, hvad det er for en mængde af kontakt, der ofte kommer til kvinder, når de mødes at “tæppebombnings spam” så er det sjældent noget seriøst, mere en omgang skydning med sprædehagl – og hvorfor skulle man falde for den slags, det ville og gør mænd jo heller ikke, falder for kvinder der kaster sig for fødderne af dem, vel.

      Som samfund skal vi tage ansvar. Men det gør vi altså bedst ved at lade hver enkelt tage ansvar for sig selv – det betyder at vi som samfund må gøre det muligt og skabe flere muligheder for at vælge hvad der er det bedste for sig selv…frem for at forøge velfærden og begrænse de få muligheder der endnu er, for at vælge det “gode liv” selv uden statens og offentlige ansatte er inde over og udbyde bugetterede og bureakratiske “gode liv – tilbud” ud fra laveste fællesnævner…. for de forøger vi kun mængden af ofre og stakler.

      OG så skal vi stoppe den dæmonisering af køn, af seksualitet, af fantasier og lyst og sanselighed..for de betyder også at den fysiske omsorg og kærlighed begrænses og hæmmes og skaber utryghed og angst…

    • LilleQ siger:

      I øvrigt så gad jeg godt at vide hvilke indlæg der er for abstrakte… du har vagt min nysgerrighed…

      😉

  9. Lars Olsen siger:

    Ved at ”Underkaste sig manden seksuelt”, mener jeg, at det ikke er så ofte kvinden kommer med ideér til fornyelse eller tager initiativet. Der skal nok være en del kvinder som gør. Men tendens er, at manden ofte tager initiativet.

    Før I tiden var dem som havde svært ved at tiltrække en kvinde, primært den gruppe mænd du beskriver: Lav indkomst, kort skolegang og arbejdsløs. I dag sikrer det offentlige, at den økonomiske forskel ikke er særlig stor. Det sikrer også at kvinder fint kan klare sig selv økonomisk. Det er i langt højere grad 1. gangs indtryk, som skal til for at tiltrække en kvinde. Dvs. charme, smil og se godt ud. Ønsket om at møde en, som ”slår benene væk”. Her har de lavtlønnede, uden større ansvar privat (børn, socialt mv.) og erhvervsmæssigt de bedst forudsætninger. De kan springe ud i det de har lyst til, uden at gå på kompromis med deres ansvar. Er meget fleksibel.

    Du nævner meget parforhold, selv om 35% over 18 år, bor som singler. Nogen bor også sammen, uden at holde specielt meget af hinanden som kærester. Men har det OK sammen som venner. Dvs. uden et sex-liv.

    Det er de 35% + ”venskabs” forhold, som kan have det svært. Du omtaler det, som selve parforholdet er en drøm. Mange mænd har både et godt job, god økonomi og et godt socialt netværk. Det er ikke et ”praktisk” parforhold de søger. Det, som de ikke har mulighed for at opleve, er gensidig kærtegn, nærvær, sex og opmærksomhed til en kvinde. De gør, hvad de kan, for at forbedre deres mulighed for at tiltrække en kvinde. Mange nederlag i forsøg på at tiltrække en kvinde, nedbryder troen.

    Ligestilling har intet med tvangsægteskaber eller erhverv. Ingen ønsker tvangsægteskaber. Status på arbejdsmarkedet ændrer heller intet. Det kunne være en fordel for dem, at kvinderne arbejdede mere og mænd mindre, så de kunne bruge længere tid på at tiltrække kvinderne. Ægteskab eller parforhold forpligter ingen til gensidig kærtegn, nærvær, sex og opmærksomhed. Derfor behøver det ikke være dårligt. Hensigterne for den ene eller begge kan være det sociale, økonomiske og statusmæssige. Skal der børn til, er lysten til sex der, indtil svangerskab. (Som før præventionen blev udbredt).

    Under striben af nederlag for at tiltrække en kvinde, stiger afsavnet efter gensidig kærtegn, nærvær, sex og opmærksomhed. Det gør det kun vanskeligere.

    Problemstillingen er svær. Får manden mulighed for at oplevere masser af kærtegn, sex og opmærksomhed, forøges hans mulighed for, at tiltrække en kvinde. Det bliver mindre vigtigt for ham. Han får lettere ved at håndtere de mange afslag og fokusere mere på alt muligt andet hos kvinden.

    Sexarbejderne er mændenes mulighed for at opleve det. Det er ikke det samme som at mærke en kvinder holder rigtig meget af ham. Men bedre end ingenting og får hans fokus rettet mod andet, under hans søgning. Samme mulighed bruger en mænd også i ”venskabelige” forhold, hvor sex og kærtegn stort set ikke eksistere. Jeg har svært ved, at se andre alternativer.
    Måske tilbyde mænd (og kvinder) personlig hjælp til, at blive bedre til at tiltrække det modsatte køn og håndtere de mange afslag. Få flere kvinder til at interessere sig mere for sex og kærtegn.

    Jeg tror du har helt ret i, at en del mænd har svært ved og finde et mål med livet. De kan (let) tage en uddannelse, få en erhvervs karriere, rigeligt med økonomiske midler og et socialt netværk. Men hvad skal de bruge det til?

    Mange har meget svært ved at se problemstillingen. Specielt kvinder, mænd som har let ved at tiltrække kvinder og mænd, som har tiltrukket en kvinde, som de har det rigtig godt sammen med.

    Selvfølgelig skal alle tage ansvar for sig selv. Men derfor kan man godt arbejde for bedre forudsætninger og gøre noget for andre, så de får det bedre.
    Efter jeg har interesseret mig for området det sidste 1½ år, er jeg blevet opmærksom på, at problemet er langt større, end jeg havde regnet med. Både erhvervsmæssigt og privat lever min omgangskreds hovedsagelig i lange velfungerende forhold. Derfor er jeg ikke ligeglad med, hvordan andre har det og vil godt kæmpe for, at flere får bedre forudsætninger for og opleve gensidig kærtegn, nærvær, sex og opmærksomhed. Selv om det er en svær udfordring.
    Syntes også det er super sejt, når andre kæmper for dem, som har det svært (dog ikke dem som kun kæmper for ekstra økonomiske goder).

    Du spurgte om, hvilke indlæg jeg syntes var abstrakte (griner). Dit område er BDSM. Det fascinerer mig, men jeg har stort set ingen erfaring.

    Her er en Ultra kort kommentar til dine seneste 4 sidste indlæg:
    Af de lidt abstrakte er: ”Mærkedyr”, ”Er” og ”Morgenvækning”: Kan kun følge lidt af det.
    Dit indlæg: ”Tanker om frihed” er rigtig godt.

    • LilleQ siger:

      Det der med manglende initiativ fra kvinder… Den tror jeg altså har flere nuancer end bare at kvinder pr definition er mindre initiativrige men også er baseret på deres mindre gode erfaringer med mænd hvor de har udvist initiativ.
      Skal jeg trække på mine personlige erfaringer, så oplevede jeg rigtigt mange gange med kærester – og kærester må man formode langt hen ad vejen er hvor der er mest tillid og tryghed i basis funderingen, så modet og muligheden for at lege, eksperimentere og udfolde sig er større blandt begge parter…det er i hvert fald det udgangspunkt de fleste af os har om det så er en automatisk antagelse eller om der er noget konkret om det, kan så diskuteres – .
      Nå men jeg har mange initiativ nederlag med i min rygsæk, fra mine yngre dage, fra parforhold/kæresteforhold, hvilket langt hen ad vejen gjorde jeg blev ekstra forbeholdende med det der “initiativ” – fordi det er bare ikke skide sjovt at blive afvist, få at vide man er for meget, for promiskuøs, for pervers, for… . Jeg havde simpelthen et større sexdrive end mine kærester – helt sikkert grundet min (daværende uopdagede) seksualitet.

      Mænd hader at blive afvist, det gør kvinder også. Mænd afviser måske så af lidt andre grunde end kvinder. Hvor kvinder måske kan have en tendens til at ville for meget af alt andet og har svært ved at slippe kontrol, har mænd måske en tendens til at afvise, ved usikkerhed om egne evner og ser deres sexdrive/maskulinitet forsvinde hvis det er kvinden der tager initiativ og er den nysgerrige “for meget”. Jeg ved det ikke, det er mit gæt baseret på mine erfaringer.

      Så er der omsorgen, kærtegnene, at føle sig elsket og det. For langt de fleste voksne mænd er det noget de kun modtager seksuelt og nok også derfor sex betyder så meget for dem. Også uden at sex og omsorgen er ensbetydende med “samlivs kærlighed”. Men er man tæt på tom på omsorgs og kærlighedstanken, bliver man enten passiv eller krævende, og nok mest i sær hvis man ikke selv er klar over hvor tanken er tom.
      Det triste er nok mest at hverken mænd eller kvinder er gode til at give mænd fysisk omsorg i form af kram, knus, kys, holden om og andre fysiske kærtegn og at få mænd til at føle sig elsket. Hvilket er så trist.

      Det er noget jeg i høj grad har observeret i mit fag som socialpædagog – hvor kys, kram, holden om og lignende fysiske kærtegn for hovedparten er gået til kvinderne og hvor mændene, uanset hvor svage de er fysisk/psykisk nærmest pr automatik er blevet set på som “perverse”, ulækre, anstrengende og seksualiserende når de har opsøgt fysisk kontakt med omsorgspersonale.
      Og jeg tænker at det generelt for en stor del af alle mænd er sådan i meget af deres liv og tilværelse, de afvises på deres behov og misforstås på deres forsøg på få dækket deres behov. Det er jo skide tragisk og en skrue uden ende, med store tab og negative følger for mænd – og for samfundet.

      Jeg syntes selv jeg forsøger at afvige fra parforhold, ved at bruge partnere, fordi det er et mere flydende beggreb og dækker over flere måder at have og danne partnerskab på inkl tidshorisonten, men måske jeg ikke er konsekvent nok? Og så igen, mange søger den eneste ene og ønsker som du nævner at “få sparket benene væk under sig” og blive erobret og helt sikkert er det mange kvinders ønske.

      Jeg tror så også at lige netop det ønske, meget kraftigt er fedtet ind i utopiske eventyrdrømme af den slags småpiger har. Jeg er overbevist om at det er noget der går over – fordi det med at få sparket benene væk under sig ofte også inkluderer en stor del af mistet identitet, hjernen smækket op på væggen, mistet jordforbindelse osv. Hvilket ikke ret mange kan eller ønsker at leve i ret længe….så er det vel mest at nå der til?

      Vi, både mænd og kvinder har jo i sær de seneste årti været og opført os som teenagere langt op i vores voksenliv og mange af de teenage agtige drømme har vi været meget vedholdende med – af forskellige årsager og jeg kan forestille mig at det for nogen er “hvad de har” fordi at opgive det og finde ud af hvem man så er, hvad man har at tilbyde osv er for skræmmende at gå i gang med – igen mine erfaringer med sig selv, veninder men også med de mænd jeg har haft kontakt med som venner, elskere osv.

      Den gode gammeldags såkaldte kvindens afhængighed af manden – er i opløsning. Det er ikke længere forsørgerevnen, den økonomiske tryghed i form af god uddannelse, karriære o.l. som er mandens fundamentale “tilbud” til kvinden. For det har hun selv evnerne til at klare. Han må finde ud af hvad han så har at byde ind med, når det ikke længere er fysiske og materielle goder/sikkerhed.

      Og så tror jeg at vi som samfund må gøre op med “kærnefamilien” som det absolutte ideal. Det er immervæk en ret ny opfindelse af “måder at levet et familieliv på” og har aldrig helt fungeret “effektivt” ej heller i sin vorden i efterkrigstidens Europa/Danmark.

      Så er der hele sexkøbs og prostitutionsdebatten. klart at sexarbejdere i høj grad har noget at byde ind med for de ensomme, for de omsorgssøgende, kærlighedssøgende, for de der mangler seksuel sparring, rådgivning og sex.

      Min holding er at med sexarbejder rettigheder vil der ske en ændring i forhold til accepten af sexarbejdernes evner og ydelser og det vil også betyde en holdningsændring i forhold til at gøre det mere legalt at opsøge en sexarbejder evt i forlængelse af at have været i terapi hos en sexterapeut, eller af de mange andre helt normale og reelle grunde en mand eller kvinde kan have for at vælge at kontakte en sexarbejder…Hvilket igen vil fjerne det ubehagelige stigmata som sexarbejdere, deres ydelser og kunder i dag er ramt af fra “samfundets side”.

      citat: ” Derfor er jeg ikke ligeglad med, hvordan andre har det og vil godt kæmpe for, at flere får bedre forudsætninger for og opleve gensidig kærtegn, nærvær, sex og opmærksomhed. Selv om det er en svær udfordring.
      Syntes også det er super sejt, når andre kæmper for dem, som har det svært (dog ikke dem som kun kæmper for ekstra økonomiske goder).” :citat slut

      Jeg er fuldstændig enig med dig. Vi skal kæmpe for bedre forudsætninger for at alle kan opleve gensidige kærtegn, nærvær, sex, opmærksomhed og kærlighed… men det gør vi ikke ved at skabe flere ofre, det vil i langt højere grad begrænse deres muligheder og lægge de muligheder de har for den kontakt med andre i hænderne på et offentligt ansat omsorgspersonale som ikke er gearet til at give bla sex og som er min erfaringer har et enormt ambivalent forhold til køn, kropslighed, sensualitet, kærtegn, nærvær og seksualitet.

      Jeg tror ikke på at der er nogen der kun kæmper for økonomiske goder… jeg er helt sikker på at der er mange der kæmper for mere personlig frihed derunder frihed til selv at bestemme over egne økonomiske goder – frem for at overlade til fx staten at gøre det.

      Det er i hvert fald mit udgangspunkt. At kæmpe for den personlige frihed, mere retssikkerhed og i høj grad retten til at have en seksualitet, til at udtrykke og udleve den, retten over egen krop og til hvordan man vælger at bruge den.

      Aha så tror jeg at jeg forstår din “abstrakt” 😀

      BDSM… jeg er sgu heller ikke så erfaren, men man kan heldigvis øve sig 😉
      Jeg har opdaget at det er her min seksualitet hører til og der jeg føler mig allermest hel som person i forhold til min kropslighed, sanselighed, sensualitet og identitet som seksuelt menneske.

      indlæggene
      – ER, handler om mit indre, om at forstå mig selv og min sårbarhed og turde vise den, ikke kun seksuelt, men som en del af den jeg er som menneske..og på den måde lade sårbarheden være en styrke, frem for en svaghed der skal bekæmpes eller ændres….lidt lommefilosofi psykologi??
      – Mærkedyr, handler om at nyde de fysiske mærker der kommer på min krop efter smæk, slag, klemmer osv. Meget i stil med den træthed og brugthed der er i kroppen i dagene efter en ordentlig omgang ræddi go sex. De her mærker er bare mere synlige og varer længere og kan langt lettere gengive de fede oplevelser – fordi de mærkes så konkret nærmest hele tiden i den almindelige hverdags begivenheder.
      – Morgenvækning. Sms lir, gejlen op, onani, fantasier, forventninger og i den dur.
      Altså de indlæg handler om mig, mine tanker og erkendelser om mig og min seksualitet.

      -Tanker om frihed, er mere holdningspræget og udadrettet. Mine tanker, men mere holdningsbaseret og udadrettet mod det jeg observerer omkring mig i samfundet.

      Tak 🙂

  10. Lars Olsen siger:

    Du er fantastisk god til at formulere og udtrykke dig personligt uden fordomme og populistiske holdninger. Skønt!

    I dag var jeg til møde i Kbh. På vejen hjem til Århus kom jeg til at tænke på din kommentar og tænkte: Jeg kan lige så godt bruge tiden til en sidste kommentar fra mig til dit indlæg.

    For at vende tilbage til medierne. Undersøgelse af unges forhold til alkohol, har været fremme i den sidste uges tid. Hver 6. ung skulle drikke sig fuld for at glemme problemer.

    Jeg tror ikke serier som f.eks. ”Kongerne fra Marienlyst”, ”Fristet”, ”Paradise Hotel” og ”Singleliv” får unge til at drikke. Tror mere de syntes det er underholdende. Specielt, hvor nogle personernes meget overfladiske sociale tilknytnings evner, er meget tydelige. Det samme som for ”De unge Mødre” og ”Amalies Verden”. OBS! Det kan være jeg fejlvurdere dem lidt, da jeg kun set afsnit af Singleliv og ingen af de andre.

    Derimod har de unge været bombarderet af familie og bolig programmer gennem mange år. Hvor den ene storsmilende ”perfekte” kernefamilie efter den anden er fløjet hen over skærmen. Familier der på skærmen udstråler masser af overskud og hvor alt ser ”perfekt” ud. Som om kernefamilie er en problemfri drømmeverden, hvor alt kan lade sig gøre. Reklamer og boligprogrammer henvender sig også til kernefamilier.

    Hvor meget det påvirker de unge, er svært at vurdere. Men bruger de alt deres energi på at leve op til det de ser i medierne, får de det rigtig svært. Mange vil føle sig ”tabt”. Det er slet ikke sikkert, at mediernes kernefamilier trives specielt godt.

    Som du selv skriver, vil holdningen til kernefamilien ændres. Ingen har noget ud af at kernefamilien fremhæves, som et vidunder mål. Vi er et samfund og skal leve sammen som et samfund. Ikke som ”isolerede” kernefamilier. Et samfund af ens personer er trist, uinspirerende og kedeligt.

    Et samfund skal indeholde mange forskellige og der skal være plads til alle. ”Orginalen”, som går helt vildt op i et eller andet, ”Den rejsende”, som ofte er ude i verden i længere tid for at få nye indtryk, ”Den ligeglade”, som gør, hvad han har lyst til uden at føle ansvar for ham selv eller andre og ”Den frie kvinde”, som har besøg af mange forskellige mænd og får lidt for det, så hun kan gøre, hvad hun har lyst til. Ingen af dem passer ind i kernefamiliens idealbillede. Men de er mindst lige så spændende og interessante at være sammen med som mange andre. Derfor kan de sagtens få børn. Hjælper vi hinanden lidt, kan det sagtens fungere godt.

    Det næste årti med lavkonjunktur og økonomisk krise, kan være sundt for samfundet. Fokus på parforhold kan næsten kun falde. På et tidspunkt kommer der en modreaktion til det ideelle parforhold. Fra en svævende romantisk drøm, til et mere naturligt venskab. Hvor begge ikke binder hinanden seksuelt og på andre måder. Det begrænser friheden i et forhold. Derfor kan begge godt betyde mest for hinanden gennem et helt liv og få mange oplevelser og minder sammen. Det kræver en holdningsændring. Specielt omkring det tusinde år gamle kristendoms begreb: Utro.

    Hvor er det godt, at du prioritere tid til, at undersøge din egen seksualitet. Ofte begrænses muligheden, ironisk nok, af familielivet.

    Vi er så langt nede i kommentarerne, at de færreste når hertil. Du får lidt om min baggrund for mine holdninger.

    Skilt for 2½ år siden efter 18 år og 3 børn. Vi mødtes i starten af 20’erne, mens jeg nød studie livet og havde fokus på alt andet end familie og børn. Pludselig var hun hos mig det meste af tiden og blev gravid. Herfra var vores fokus rettet mod at skabe en familie med fokus på børnenes trivsel. Efter 18 gode år sammen, som forældre, havde vi begge lyst til mere tid til os selv og prøve noget andet.

    Det var rigtig svært for os at få taget beslutningen. Selv om vi havde økonomisk midler til at realisere en ekstra attraktiv bolig relativ hurtigt. De 3-6 første måneder, var ret specielle for os begge. Vi bevarede fokus på børnene i stedet for at kaste os ud i nye forhold.

    I de 18 år har jeg ikke haft sidespring. Tror heller ikke hun har haft. Vores forhold kom til at virke som en hindring for, at udvikle os personligt og prøve noget andet nu, hvor børnene fyldte mindre.

    Herefter skulle det forsømte indhentes. Specielt seksuelt, da det ikke betød noget i vores forhold og måske var årsagen til vi ville skilles. Fra starten var jeg afklaret med mig selv om, at det ikke skulle være gennem venner og kollegaer. Valgte en større dating offensiv.

    Det som overraskede mig mest, var kvinder, som var blevet såret. På den ene side ville de rigtig gerne ”slippe sig selv fri”. På den anden side var de bange for at blive såret eller skuffet igen. I øvrigt var der ikke meget sexliv i slutningen af flere kvinders tidligere forhold . Jeg har stadig kontakt til et par stykker fra offensiven, som venner.

    Pludselig mødte jeg en, som var i samme situation som mig. Kom fra et langt forhold, hvor sexlivet havde stået stille i lang tid. Vi er begge indstillet på, at vi vil udvikle os seksuelt. Principielt kan vi gøre, hvad vi vil, når vi ikke sammen også seksuelt. Det lyder som en ”dødsejler”, som ikke holder. Faktisk har det virket modsat, så vi holder rigtig meget af hinanden, fordi vi ikke binder og låser hinanden, men har mulighed for at udvikle os. Børn, job, venner mv. begrænser mulighederne. Det gør ikke noget. Vi har tid nok og så er det rart vi har meget andet som optager os. Både sammen og alene.

    Swinger klubberne, er et signal om opgør mod det idealistiske parforhold, hvor sex er noget skamfuldt og bindeled i parforhold. Jeg læste at 80.000 har været i swinger klup. Flere end jeg troede. Vi har en ambition om vores første besøg indenfor de næste 8 uger. Børn og venner ved ikke noget om det. Den del holder vi for os selv.

    Jeg er ikke så sikker på at sexarbejdere er mere ofrer end så mange andre. Alt afhænger af, hvordan de forholder sig til det de gør. Og tro alternativer er en drømmeverden, er naivt. Det ved sexarbejderne godt. De ønsker ikke at blive udråbt, som stakler, der skal reddes. Deres job er, at fokuserer på kunden og gøre noget godt for ham, så han får det bedre eller lære ham noget nyt. Rigtig mange bliver ofre for deres job. Andre efter de er blevet alvorligt såret i et parforhold, som de havde satset alt på. Stress, store skuffelser, svigt og nederlag kan give varige men, som er langt større end sexarbejdernes. Hvorfor er sexarbejder ofre? Psykolog er mentalt, et langt hårdere job end sexarbejder. Jeg har tænkt på, hvordan jeg selv ville have det med, at skulle give en masse kvinder en god oplevelse. I starten vil det virke underligt. Men efterhånden vil jeg forholde mig professionelt til det. Fokuserer på den enkelte kvinde og hvad jeg kunne gøre for hende, så hun får det bedre.

    Du har ret i at det optimale vil være et samarbejde mellem sexolog og sexarbejder om kunden. På langt sigt vil kunden få mest ud af det.

    Et nysgerrigt privat spørgsmål. Hvordan får du/I tid til det? Vi har snakket om det, men ved godt vi har brug for rigtig meget tid sammen for at slappe af og give os god tid til at koncentrere os 100% om det. Alene tid uden børn og andre er, gennemsnitlig hver 14. dag.

    PS. I dag så jeg Erik Rasmussen (kendt fodboldtræner) sige: UNDSKYLD! UNDSKYLD! UNDSKYLD!, fordi han havde haft sex med andre på hans udlands ophold. For en uge siden var der en norsk minister, som sagde: JEG ANGRER! UNDSKYLD! UNDSKYLD! UNDSKYLD!

    Det de siger undskyld for, er jo grundlæggende ikke at de har haft sex med en anden. Mere at deres kone ikke har haft samme mulighed for det. Fordi hun troede man ikke havde sex med andre i et forhold. Det kunne være utroligt sejt af kvinderne, hvis de gik ud og fik alt den sex de havde lyst til med andre. Sagde til manden. Kan du ikke acceptere det, kan du smutte!!! Hvorfor tør de ikke det. De har intet at frygte. Det kunne i hvert fald flytte nogle grænser. Blot en tanke, da jeg så artiklen.

  11. LilleQ siger:

    Vil begynde med at takke for komplimenterne.

    Jeg tror heller ikke at medierne har den store indflydelse, nogle bekymringsdannere mener. Nu har jeg ikke selv de kanaler, men er ikke helt ubekendt med nogle af programmerne du nævner. De unge mødre, har flere vist skrevet specialer og lignende om, og det er ikke så ligetil, hvad det er der får mennesker til at se den slags. En del er vel en form for spejling og samtidig hvor man kan berolige sig selv og sige “sådan der gør jeg ikke, sådan der Er jeg ikke” og så fascinationen af at der findes mennesker der vælger at leve sådan, for fuld udblæsning.

    Jeg tror de unge i langt højere grad er præget af deres forældre og andre voksnes vægring for at tage det fulde ansvar for dem selv og deres børn/elever. Hvilket på den ene side gør at de unge kan have svært ved at ud af hvor de selv begynder og hvor deres grænser er og samtidig er “smittede” af de voksnes vægring for ansvarstagning og usikkerhed. Samtidig med har det seneste årti om noget være et årti hvor image, branding o.l. har været “det” man kom frem i livet på, det der betød noget, det der havde absolut værdi, som især voksne har iklædt deres børn, hjem, arbejde, ansigt udadtil, men sikkert også medført rigtig meget undertrykkelse af alt det der ikke har været “pænt nok” til imaget.

    Og resultaterne ser vi nu… bekymrende voksne der selv søger noget “autentisk” og sikkerhed i alt det rod som imaget og brandings lefleriet har efterladt – og unge der både er langt mere frie end unge nogensinde tidligere har været og helt sikkert også er langt mere rodløse, de har ikke ret meget konkret af ældre generationers ungdom de kan tage ved lære af – det er mest den slags ukonkrete flydende ting som kerneværdier, identitet, selvværd o.l.

    Hvordan jeg får tid.
    Jeg er single og har ingen børn. Det giver nogle friheder. Det betyder ikke det er lettere at møde en og der finde et match der holder længere end de første indledende “kemibombardementer” og det betyder heller ikke at det er lettere at finde tiden til det med de forskellige partnere jeg har haft. Jeg har dels fundet mig et sted (vl og rl) at høre til hvor seksualiteten er det fælles omdrejningspunkt hvilket så også giver mulighed for inspiration, udvikling, samtaler og sex med hvad dertil hører…. og så vil jeg da lige tilføje, et eller andet sted søger jeg da efter den eneste ene – men det er jo ikke et bestillingsarbejde, mange faktorer har betydning for at det lykkedes. Jeg bliver dog mere og mere sikker på at jo bedre jeg kender mig selv, jo bedre bliver jeg i stand til at åbne mig op for hvad af “mig” jeg kan give og det giver mig håb om at “den eneste ene” nok skal dukke op et sted ude i fremtiden.

    Min rejse begyndte efter et kort (4 år) men ret hårdt og destruktivt forhold, hvor jeg kom ud af det og ikke kunne mærke mig selv. Udforskningen af min seksualitet og sex var den måde jeg kunne finde og mærke mig selv på igen, uden det blev alt for overvældende, krævende og angstprovokerende at opdage at jeg dels ikke kunne leve op til de forventninger jeg troede omverdenen havde til mig, at jeg ikke var den jeg troede og så finde ud af hvem jeg så er.
    Så i realiteten var det at udforske min seksualitet det eneste jeg kunne….for at blive hel igen. Det var det sikreste sted at begynde. Og troede jeg, ikke var knyttet til alt det andet der er mig. Hvilket det har vist nok er den største fejl jeg og de fleste gør – tror at deres seksualitet er noget uden for deres personlighed og identitet. Det hele hænger sammen…Mennesket er fuldstændigt holistisk sammensat og i en eller anden forstand konstant påvirket af kædereaktioner. Er min tese.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s