LilleQ – Tanker om det at være en “moderne kvinde”

Jeg er stærk, selvstændig, modig, handlekraftig, kyndig, erfaren, moden, vidende og beriget med et par uddannelser….nogle få påstår endda jeg er klog.

Jeg ser dog ikke disse evner og sider i modstrid med mine andre sider.

Sårbar, ydmyg, hengiven, kærlig, omsorgsfuld, drømmende, håbefuld, fantasifuld, legende, submissiv, masochistisk, liderlig og andre seksuelle som ikke seksuelle termer.

Jeg oplever ikke de store konfrontationer af de sider.. længere. Jeg er heller ikke sikker på at de sider har haft de store konfrontationer og kampe kæmpet i mig…seksuelt set som jeg oplever andre har.

Jeg oplever ikke at min styrke og selvstændighed er i direkte karambolage med min seksualitet som submissiv og de behov jeg har for at underkaste mig i hengivenhed. For mig er det lidt en side af samme sag eller mønt…. mig.

Men det gør ikke at jeg ikke undrer mig over de iagtagelser jeg gør mig.. for jeg er jo ikke i eksistens uden egne indre kampe, der er udkæmpet store indre slag og der vil helt sikkert dukke andre op, store som små. Men jeg opfatter dem ikke som direkte modsatrettede kampe.. som at min seksualitet og submissivitet konflikter med min styrke og selvstændighed.

Jeg tænker om det måske har noget at gøre med at mange inkl. mig selv har lært at en klar seksualitet, submissivitet, hengiven underkastelse og sårbarhed ved en kvinde opfattes som svaghed og tolkes som et entydeligt tegn på uselvstændighed, magtesløshed og viljesløshed og som en art bevidstløs væren eller direkte som undertrykkelse af kvinden… jeg ved det ikke…. men der er noget der kunne tyde på det tænker jeg.. når vi bla bekæmper fordommene og stemplingen som undertrykt og viljesløs med den seksualitet vi har?

Jeg er heller ikke så oplært i eller overbevist om billede af at den moderne kvinde er stærk, selvstændig handlekraftig og egenrådig og veluddannet med en god karriere. Jeg er faktisk slet ikke sikker på jeg nogensinde har følt mig tilpas i den ramme og nok altid har opfattet den definition af den moderne som fattig og ensidet, selv om jeg ikke havde eller har en klar definition på hvad en kvinde, en moderne kvinde er. Udover at jeg bliver mere og mere overbvist om at den moderne kvinde er mangesiddet og indeholder et helt utroligt bredt spektre at valg, ansvar og muligheder.

Jeg bliver mere og mere sikker på at de ovenstående definitioner og indlæring er alt for snæver og begrænsende for mig og reelt fratager mig mange valgmuligheder og ansvar for at skabe mig mit eget liv. Jeg oplever meget at den ramme om den moderne kvinde gør hun hele tiden skal hævde sig, være i offensiven, kæmpe for sin plads og ret og forholder sig kritisk og mistænkeligt til og diskutere alt hvad der føles, tænkes opleves. At det gør det svært bare at være tilfreds med det som er værd at kæmpe for og slippe resten….og jeg kan ikke lade være med at tænke om det kan være derfor der tilsyneladende opstår krav om regler og mere offentlig kontrol, fordi der er et behov for at slippe de kampe som ikke er egne kampe.. men at fokus er alt for meget rettet udad, frem for indad og derfor man ikke ser at valget allerede er tilstede… at det handler om at træffe valget og så slippe?

Og selv om jeg ikke anser mig som den typiske moderne kvinde så har jeg efterhånden lært på den hårde måde hvad det vil sige at holde fast i og bære vægten af alle kampe som om de var mine og mit ansvar ar bære.

Det er helt utroligt slidsomt… og en umulig måde at leve på.. vred, i offensiven, i forsvar og i en evig kontrovers mod alt udefrakommende som indefrakrævet eller søvnløs, spekulativ, evig bekymret, udkørt og stressramt i en mere eller mindre kamp for at redde verden fra den selv.

Jeg er også ved at lære en kamp må kæmpes en kamp ad gangen.. at vælge de kampe fra som ikke er mine at kæmpe og overlade det til deres ejere at kæmpe.

Tillade mig at min sårbarhed er min… ikke kun som en del af min seksualitet, men som en del af hele min personlighed. At når jeg giver plads til den, giver jeg plads til at bruge sårbarheden som min ven og som en styrke. At det at jeg bliver bedre til at vælge fra -giver mig styrken og modet til at vælge til.. til.

At jeg gerne vil frabedes at andre vælger for mig. At jeg har valget, det er mit valg.. også min submissivitet hvis jeg vælger at underkaste mig en partner. Gør jeg det gør jeg det fordi jeg vælger det jeg opfatter er det bedste for mig, det er mit valg. Min styrke, Min selvstændighed giver mig den mulighed at vælge selv… for mig, til min glæde og min lykke.

Mine fravalg er mine og mit ansvar.

Lige som mine tilvalg er mine og mit ansvar.

Tag venligst ikke de valg fra mig.

De gør mig ikke svagere, mindre stærk eller mindre bevidst om hvem jeg er som menneske og som kvinde i det moderne samfund.

Om LilleQ

Sanset, fornemmet, følt, tænkt, erkendt og oplevet... livet og erotikken
Dette indlæg blev udgivet i Opdagelser og erkendelser og tagget , , , , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

7 svar til LilleQ – Tanker om det at være en “moderne kvinde”

  1. ledrakenoir siger:

    Godt brølt… 😉

    “Mine fravalg er mine og mit ansvar – lige som mine tilvalg er mine og mit ansvar”

    Nemlig… 😉

    Det gælder så i mine øjne både mand og kvinde – jeg ka’ blive noget så træt i ansigtet over at høre på mænd der klynker over at kvinder fylder for meget og stjæler ‘udsigten’ for dem – det er ret beset ikke kvindens problem men deres eget – og bunder bunder måske mest i at de kun vil ‘spille’ en rolle’- ahhh det siges jo også at mænd ikke ka’ multitaske 😉 – som du beskriver så er de fleste både mænd og kvinder sammensat af mange ting – det er jo det der gør dem til (rigtig) mennesker og det er netop denne sammensætning der gør at man ka’ opnå synergieffekt med andre personer…

    Jeg ser selvfølgelig ‘altid’ situationen ud fra en mandevinklen og ser ikke kvinden der hviler i sig selv som nogen trussel – tvært imod – der er jo også en udfordring i det – også mænd bør være ‘sammensatte’ altså ka’ de sagtens være nuanceret i forholdet mellem deres sexualitet, business, private sfære osv – det savner såkaldte ‘feminister’ og såkaldte ‘mandschauvinister øjensynligt – har en kammerat der har den teori at de personer er skræmt af at være tiltrukket det modsatte køn og måske burde være det modsatte køn – den kan jeg så ikke lige gennemskue… 😉

    En af de direktører jeg har haft den gang jeg var ansat inden jeg blev selvstændig var og er ud ad til kendt og anerkendt som en meget handlekraftig og dygtig erhevervschef – mens hans hustru er en meget lattermild pædagog ud ad til – for mange år siden fandt jeg ved et tilfælde ud af at deres private sexualitet var omvendt – det bli’r han hverken en dårligere businessman eller hun en dårligere pædagog for ungerne i børnehaven af – deres sammensathed gør dem måske endda bedre – det er jeg ikke selv i tvivl om… 😉

    Problemet er måske det offentlige rum – hvor det store spil spilles – det er ikke omgivelsernes skyld at man skal ‘vifte’ med sit eget visitkort for at få ørenlyd – hvis man ikke hviler i sig selv så kommer det ikke af sig selv – hvis man ikke kender ens egne udfordringer med en selv, hvordan skal andre og især det andet køn så kunne gennemskue det… ‘smiler’

    Forstået på den måde at den mand der i diskussioner og den private sfære virker tolerant og ‘blød’ – skam godt business’mæssig ka’ være mere pragmatisk men beslutsom – for så i den sexuelle sfære at være ‘herre’ (der er selvfølgelig andre kombinationsmuligheder men nu var det dem jeg kendte) – jeg tror dem der nogle af dem der tror at deres identitet er en all wheater identitet – at de tit kuldsejler i mindst en af rollerne… 😉

    På det punkt er mændog kvinder nok ikke så forskellige… ‘hæhæ’

    • LilleQ siger:

      Andrik
      …. kvinder kan heller ikke multitaske 😉
      Det er oveni købet veldokumenteret – og ofte er “argumentet” om eller nok rettere jubelsangen om kvinders evne udi multitaskning, blot en måde at kamouflere et temmeligt uorganiseret forsøg på at løse for mange opgaver på en gang på den dårligst valgte måde…også kaldet sjusk. 😉

      Min erfaring er at det med de seksuelle tilbøjeligheder som sådan ikke direkte kan aflæses af den enkles erhvervsmæssige stilling eller andre kulturbårene interesser.

      Men jo jeg tror også at mange eller nogle kuldsejler i en af deres identitets roller enten fordi den forsøges undertrykkes eller fordi den ene rolle fremhæves og gøres til personens eneste identitet og værdi.

      • ledrakenoir siger:

        #.lilleQ – 07032012.1305
        ‘haha’ – jeg har altid haft mistanke om at det der multitasking’halløj var bluff… ‘smiler smørret’

        Næh gudskelov så kan det oftest ikke aflæses i de erhvervsmæssige positioner – og så dog alligevel – udtrykket at tænke med det forkerte hovedet (ved ikke hvad man si’r når det er kvinder) er jo ikke helt dukket op af ingenting – har været i hierakier – hvor enkelt personer fjernede fokus – måske netop fordi de havde en identitetsproblamatik der enten var kuldsejlet eller (jeg vil ikke kalde den undertrykt) men de kunne måske ikke slippe den bare mens de var på arbejdet… 😉

        • LilleQ siger:

          Hr And.
          “udtrykket at tænke med det forkerte hovedet (ved ikke hvad man si’r når det er kvinder) er jo ikke helt dukket op af ingenting”

          Jeg har hørt.. når hjernen falder ned mellem storetæerne, anvendt om kvinders “ditto” tab af evner 😉

          • ledrakenoir siger:

            Man kunne måske sige, at hjenen hang i en tynd (g)streng… 😉

            For at vende op til dit basic’indlæg – så er det netop vigtigt at man (ud)vælger sine kampe – man kan ikke være med i dem alle – synes der er for lidt pragmatisme rundt omkring – ved godt at det ord ses som et fy’ord pga at det har været vedhæftet de kulturradikale og det der nedsættende kaldes “lad-os-nu-tage-en-bajer-og-snakke-om-tingene-for-så-finder-vi-nok-en-løsning” – men ordet behøver ikke være gidsel hos dem – prangmatisme er også at ville lykkes med det man vil fremfor at stå og råbe og ikke få sin vilje – skulle man ha’ valget mellem at få sin vilje med noget eller at få æren for det – så ville jeg til en hver tid vælge det første – en højdespringer starter også altid med et skridt baglæns for at få tilløb… ‘smiler smørret’

            Det er gamle Kierkegaard om igen – hvis man vil lykkes med at ‘flytte’ mennesker i den retning man ønsker så er der bedst resultatgaranti – hvis man ta’r udgangspunkt i hvor vedkommende befinder sig og at få dem selv til at gå, for at få dem i den retning de vil – i stedet for at stå og råbe derfra hvor man vil ha’ dem hen – det er nemmere at “skubbe” folk end det er at trække dem… ‘smiler’

            Fordelen ved det er, at man måske selv bliver klogere undervejs i processen… 😉

  2. ChiliConCarne siger:

    Du er en stærk kvinde.

    At kende sig selv, incl. sine lyster giver en enorm ballast til at møde verdenen.
    Og at turde være sårbar? At give et andet menneske “magten” af eget valg kræver da en styrke af dimensioner.
    Forskellige situationer kræver forskellige handlinger og dermed hvilken del af ens personlighed der skinner igennem.
    Mange facetter kan kun være en styrke til at møde forskellige udfordringer, glæder og bekymringer.

    Du er en stærk kvinde.

    Kys fra Chili

    • LilleQ siger:

      Kyssende Chili.

      Mange tak…. Jeg vil til det sige, at jeg gør mit bedste og gør mig umage for at lære mig selv at kende og turde vedstå mig min sårbarhed og ansvaret for de valg jeg foretager mig. Det er en lang rejse og på mange måder er jeg kun lige begyndt og har kun lige kradset i overfladen…

      kys lilleQ

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s