LilleQ – Kloden drejer rundt og rundt

Kloden drejer og drejer sin cykliske bane rundt og rundt som den nu en gang altid gør.

Sådan gør jorden. Sørger for der holdes gang i hjulet og liv på jorden.

Den går ikke i stå.

Mennesker går ikke i stå.

Bare fordi dele af ens egen liv gør.

Tænk at finde lykken. den der lykke hvor man bare er, to mennesker, kærlighed og hele verden, tiden og kærligheden foran os. Den der med de uendelige oceaner af tid muligheder og  udforksnings etaper hvor man bare kommer tætter på, osende af erotik, sex, leg og bonding på BDSM måden.

Og så ramte første heat af fucked up, der satte næsten alt i stå og et smertehelvede i gang.

Alt kom ned på et så lavt blus det kunne holde til uden at alle livstegn ville ophøre.

Langsom laaaaangtsomt kom der stille go rolig gang i det igen. Nogle nye roller blev udforsket for en kort tid, inden vi fandt ind der hvor vi passer bedst sammen og kom i gang… Eksperimenterede, nydende, legende, grinende og alvorlige. Små striber begyndte at vise sig hist og pist og livet blomstrede op… kærligheden styrkedes.

Så kom det forbandede andet fukced up der satte hele det spædeste spæde helt i stå.

Jorden burde have stoppet med at dreje… Tabet kom så pludseligt og voldsomt og så uforudsigeligt. Døden kom som en tyv og stjal alt alt alt for tidligt.

Igen er vi ved at komme os. Ved at finde tilbage til hvor vi var og få talt os igennem sorgen, tristheden og finde ind til kærligheden, erotikken og vores inderste behov… både behovene for at passe på hinanden, om at tage vare på sig selv… men også finde ind igen i vores rytme, legen glæden og det der dominante og submissive, smerterne og stregerne.

Ting tager tid… ords behov for at sætte spor vejrer nye vinde….gamle ord blev tyndslidte og mistede mål og mening…

Hvem ved hvad fremtiden bringer.

Indtil videre har kærligheden vundet!

LilleQ – Fis og ballade og blowjobs ;-)

En pik i munden er skønt. Sådan er det bare.

Men det betyder jo ikke at man ikke kan udvikle lidt på konceptet i det der “blow”-job 😛

Så det gør jeg på allerkækkeste måde jeg kan komme på.

Den ene måde er fx kærligt og nænsomt, selvfølgelig det er jo pikken der er tale om og den skulle gerne holde sig (stiv) længe, at tage fat om forhuden lige løfte den en anelse op over hovedet og holde den som man holder mundstykket til en ballon… og så puster man stille og roligt forhuden op til en lille ballon.

Den anden metode. Læberne holdes tæt tæt mod pikhovedet og så blæser man, sådan på den der brumme-summe-kilde måde, ligesom man fik det på maven som barn.

Man skal nok bare lige være klar til at måsen kommer i klaskehøjde og bliver varmet… “lidt”.. Men det gør jo heller ikke noget. Og når nu det er for varmt til at kaste sig ud i det store med hele udstyrspakken fra den dybe skuffe. Så er det jo bare godt der kan holdes lidt gang i det med få midler, noget jeg er rimelig sikker på han satte pris på.

LilleQ – Switch – how dit that happend?

Soo… how do you go from…. to?

Bevægelse er man vel altid i, i en eller anden grad i en eller flere delelementer af sit liv.

Og bevægelse er der.

Famlende, legende, udforskende, undrene og glædelig opdagende men også samtidig snotfovirret og sikker og usikker 🙂

Heldigvis er jeg ikke alene. Jeg har den dejligste kæreste jeg kan læne mig opad, sparre med, lege med og nyde med… og pine.

Men hvordan det gik til ved jeg egentlig ikke… det er sådan opstået i mit indre, en nysgerrighed som er ved at vokse sig til mere end det. Og så en dag ad gangen, en leg ad gangen og så ser vi hvad fremtiden bringer af leg, nydelse og lækkerier.

Så… hovedet er på sin plads, der mærkes i den grad efter og fokuseres… og mærkes efter og samtales og deles og undres og nydes og forundres…

Og opdagelsen?

Jeg har opdaget en ny side, en tillægsside af min seksualitet der vokser… jeg nyder, jeg tænder på at se nydelsen emme ud af kæresten, når jeg varmer ham med mine stadig ret forsigtige-mærken-mig-frem slag med det tykke spanskrør. Nyder varmen fra huden hvor spanskrøret rammer ændres… men kan samtidig tage mig forskrækket i tankerne om, om jeg nu bliver for hård ved ham… indtil jeg ser hans varme blik hans nydende smil og afslappede dejlige krop som inviterer mig til mere.

LilleQ – Om blow jobs

Ude i den store vide verden findes mange og utallige myter om blow jobs. Så jeg ser det som min fremmeste opgave at jeg efter bedste evne selvfølgelig yder mit ypperste og deler af mine vise råd.

Blow jobs er ikke så vanskelige som de til tider gøres til. Et par enkle gode fif for at komme igang og så er man i gang.

– man tager med begge hænders tommel og pegefinger om pikkens forhud.

– forhuden løsnes fra glansen og trækkes lige op over pikhovedet.

– med fingrene formes forhuden så der dannes en smal revne.

– man sænker hovedet, sætter læberne i mod forhuden, sørger for det lukker tæt.

– et blow iværksættes

 

ekstra tip:

– det kan være en fordel at blowe forsigtigt… så manden ikke letter helt 😉

LilleQ – Om ord

Noget kan være så smukt at jeg ikke kan finde ord for det eller har behov for at nedfælde ord, for at dele det med andre, end lige den helt særlige jeg deler det bedste og smukkeste med.

Så det der gamle ordsprog “Don’t kiss and tell” har taget bo i mig… måske kommer det et tidspunkt hvor kærligheden og erotikken i den folder sig lidt ud her på siderne, men indtil… så tror det jeg det bliver andre ord og tanker som fylder og begiver sig herned, når de gør.

Ord… dem er der såmænd nok af.
Men der handler meget mere om at finde min plads i mit liv, og finde de steder der beriger mig og dækker nogle af de behov jeg har også arbejdsmæssigt… vælge fra og til.

At indse at selv om jeg med andre ord er pissedygtig til noget, så er det ikke nødvendigvis der jeg trives, tværtimod… Det er lidt hårde nødder at knække, man er jo stolt af sine evner og kunnen og vil vel altid give og yde sit bedste og så kan det opleves som tunge nederlag at måtte mærke efter og indse at der må sadles om, sættes andre mål og barren i en helt anden højde, så der også er lyst til, kræfter til og energi til at leve og nyde livet.

Arbejdsmæssigt er der således sagt farvel og lukkede nogle døre på ubestemt tid. Andre døre er så åbnede og de udforskes så jeg finder den helt rigtige hylde der.

At finde den rigtige hylde på et arbejdsmarked der i høj grad er indrettet til ekstroverte og yderst udadrettede sociale mennesker, er svært når man selv er ret så introvert, med tendens til indelukkethed og huleboermode og meget let stresses af at skulle være “på” i et sæt arbejdstøj i model “ektrovert one size fitss all”.

Men det kan lade sig gøre. Heldigvis.

På den anden side set, så kan jeg jo i tilbageblik se at det har været mit mønster hidtil, at vælge fra og lukke døre på det som tager mere end det giver… måske har jeg stiret mig blindt på mønstrene og overset de røde tråde i forsøg på at påklæde mig en mere social og ekstrovert personlighed?

Man kan vel stirre sig blind på flere niveauer under sine udforskninger af selvet og livet og falde ned i navledybet og vild i mørket der?

Og sker det er det jo godt at kommer op og få luftet mønstrene igennem, så de bliver overskuelige og håndgribelige, så man kan komme videre fra det nye sted. Og vælge til, til til… af alt det gode som er givende, livsbekræftende og sætter frø, slå rødder og gror fast som nye mønstre.

Livet er så forbandet smukt!