jeg har fået en opgave og det snurrer og summer i hovedet for jeg er lidt i vildrede.
- Hvor langt vil du gå?
Det er ikke lige sådan at svare på..hvor langt jeg vil gå bare sådan…men det er min opgave at formulere en form for svar.
Hvor langt vil jeg gå?
mere konkret, hvor langt vil jeg lade mig styre, guide, kontrollere, påklæde, forme, pynte, bruge, træne?
Hvordan svarer man på det? Når det egentlig ikke er synderligt konkret formuleret og han ved det godt.. opgaverne på jobbet og alle de der hverdagsting fylder op og gør det lidt vanskeligt sætte sig, tænke lidt dybere og formulere mere konkret… jo jo lidt har han.
Han tænder fx på intimsmykker…og jeg er fascineret af dem, men også eftertænksom og sætter lidt bestemt hælene i. For jeg lader mig ikke lige sådan pynte op, med huller og smykker her og der, bare fordi han ønsker det.
For mig, er noget så blivende, så for evigt mærkende, noget jeg ikke “bare” kan give væk… og jo det giver et evigt ar, kan jeg se i min navle, hvor jeg for efterhånden mange år siden gav mig selv et smykke, som senere blev pillet ud (fordi jeg ønskede gøre en kæreste tilfreds og i det stille tænke jeg kan jo altid sætte smykket i igen senere)… jo, det kan jeg, men nu kræver det en ny tur ned og få hullet gendannet og så er det jo ikke længere det samme vel?! Gaven HAR jeg ligesom givet mig selv én gang. Man kan også kun spise en is én gang.
Og sådan er det også med de smykker han taler om, de kan jo kun laves og gives som gave én gang, efterfølgende vil oplvelsen, erfaringen, smerterne osv forplante sig i mig og forandre mig. DET kan ikke gentages og gøres om.
For mig ville det betyde at skal jeg have smykker, vil det betyde så meget mere end at han bestemmer over mig… for en tid.
Det betyder så meget mere for mig at blive smykket og på den måde mærket. En mærkning fordi jeg er villet helt, meget meget mere en bare som en bolledukke der er til rådighed, når han ønsker det fordi vi lige her og nu deler en fælles liderlig lidenskab.
Det ville betyde at jeg blev hans, Helt.. og Fuldt, altså med kærligheden og dermed også ude hvor liderlighedens lystfyldte begrænsninger og rum ikke når, og inkluderende hele kæresteriet, med drømme, håb, tosomhed.
og der er han ikke.
- og der er jeg ikke…
Jeg ved slet ikke helt hvor jeg er.. altså ud over lige her og nu, nydelse, liderlighed, begær, leg udfoldelse og hvad han nu finder på at bruge mig til i vores begejstrings nydelses rejse.
Jeg nyder han gennempuler og knepper mig, bruger mine åbninger som han lyster.. lader min krop mærke de ideer han får sig og kaster mig ud i knudebindings- og andre fikseringslege, hvor brugen af mig bliver tydeligere jo mere han passivere mig og gør mig til hans ting, hans kneppedukke, hans liderlige legetøj, hans tøs. Hans lyster styrer i høj grad min tænding.
men.
jeg kan lige her og nu ikke rigtigt overskue andet.. egentlig har jeg allermest lyst til blive i nuet…altså nydelsens liderlige nu. Og nu. Og nu. Og nu. Og se hvad det fører med sig af lystfulde opdagelser. Altså – Én nydelsesbringende opdagelse og udforskning af gangen – medfølgende orgasmestormene. Ingen lange langsigtede planer og ingen antiplaner. Bare nu… og så tage tingene som de kommer, ikke forcere noget.. bare være i lysten og lade den bevæge os hvorhen den nu fører os hen.
Det er meget lettere med udfoldelserne, med liderligheden.. jeg nyder iklæde mig hans gave, fordi jeg ved hans pik og begjestring er så ægte, når han griber fat om mit indsnørrede liv og holder fast mens han borer pikken dybt i mig.
Jeg ser, mærker, hører og smager hans begejstring jo mere jeg kan tage ham dybt og langt ned i halsen… smage smagen af smerten når svælget langsomt udvides, strækkes så pikken kan glide længere ned, høre pulsen pulsere dunkende i ørerne.. jeg ser det i hans blik der vender i nydelse, i de små små støn og suk han får gispet ud, i hans hænder der griber om min nakke og blidt, men bestemt presser mig lidt længere ned eller bare holder mig på plads. I hans pik der vokser sig kæmpestor og dunkende i mit svælg
Når han løfter mig op og bærer mig hen på bordet og knepper mig, mens maden bobler på komfuret… eller han småstresser fordi han egentligt burde være et andet sted allerede, men liiiiige vil støde i mig igen inden han går.
Når han spørger til mine åbninger og omsorgsfuldt vil vide om de er ok, om han var for hård ved dem, ved mig.. og når jeg kan bekræfte at jeg og åbningerne har det godt og ser frem til mere.. også mere hård brug.
I hans blidhed når han holder om mig, efter han har været hård ved mig, brugt mig og jeg kæmper for komme tilbage til tilstanden mig.
Jeg ønsker han tager mere fat. Fastere fat, hårdere fat, dybere fat og bruger mig mere, hårdere, fastere og meget mere bestemt og formende.
Jeg ønsker han markerer sig mere.. når jeg er en bandit og i liderlig pjanket kådhed giver hans baller et klask eller to..når han griber mig, bukker mig sammen og smækker mig, med sine store flade varmende hænder, med pisken, med træpaletten eller hvad han nu lige får fat i af smækkemidler.
Når jeg er fræk og flabet og svarer lidt for kækt igen.. eller når jeg ikke opfylder de små daglige opgaver til hans tilfredsstillelse også når opgaven ikke tilfulde er løst pga hverdagslivets fylder og forpligtelser.
lige nu er jeg tilfreds når jeg bliver brugt af ham, for hans lyst.. det gør mig så liderlig… jeg ville ønske han kunne formulere sine ideer, planer og tanker bedre og tydeligere.. så hans lyster og fantasier forplantede sig over i mig, tydeligere dannende billeder i mit hovede, i min krop og lyst, kontrollerede mig sådan.
Jeg ønsker han med sin liderlighed forfører mig ud i brug som jeg er uvidende i.. jeg ved han begejstres over mine små perversiteter, i min lyst og tilgængelighed når han siger ” Er din tarm klar til min pik” og jeg smilende svarer ja.. og er klar…og han kort efter begejstret udbryder “Åh du er så blød og helt åben om pikken nu” og jeg kommer og kommer om hans pik.
Jeg tænker så det knager og prøver formulere mine tanker, sætte ord på lysten, på hvor langt jeg vil gå…
LilleQ
